3 gode råd til en december med nydelse og nærvær

Lige så kærlig og glædelig december kan være, lige så udfordrende kan den også være.

Ret enkelt kan december blive mere nærværende og selvkærlig.

Mine december erfaringer 

For mig helt personligt, har jeg haft virkelig mange december måneder gennem mit 40 årige liv, hvor “burde” og “skal” har fyldt alt for meget.

Ikke på grund af andres forventninger, men på grund af mine egne forventninger, og ikke mindst på grund af den pæne pige, som i mange år, var min faste makker,

Fordi jeg har haft så forfærdelig travlt med, at gøre alt hvad jeg tænkte, jeg burde og skulle, for at det kunne blive en god december og højtid.

Har det i december været helt sikkert, at jeg fik et par dage med enten diarré, opkast, feber, ondt i halsen eller anden sygdom, som smed mig i seng. 

Men værst af alt, har de høje krav, også bevirket at jeg slet ikke kunne være tilstede i de ting jeg foretog mig. Nærværet har i den grad været udelukket.

Fordi jeg simpelthen har været tappet for energi.

Det er en skam. Heldigvis er det ikke sådan længere, og det behøver det heller ikke være for dig, læs meget gerne med om mine små tips, kan bringe mere nydelse ind i din december.

1. gode råd til en december med nydelse

Alle familier har lige præcis deres helt egne december og jule traditioner. Spørg dig selv, hvilke traditioner du har fordi de altid har været der, og hvilke du virkelig holder af. Skil dig af med dem som ikke virker for dig og din families situation her og nu. 

Inden du panikken helt, så er det ikke for altid du skiller dig af med en enkelt eller 2 traditioner, det er bare i år. Næste år kan det være, traditonen passer rigtig godt ind igen.

2. gode råd til en december med nydelse

Skab overblik. Tøm hovedet for de ting, som ikke er nødvendige at huske på. Ved at skrive ned, hvad du skal huske.

Jeg selv bruger en notesbog til formålet, det er virkelig helt genialt, og er med til at frigøre energi til nærvær.

I min notesbog skriver jeg følgende lister:

  • julegaver
  • julegavebudget
  • indkøb til juleaften
  • menu til julearrangementer

3. gode råd til en december med nydelse

Sørg for at tage dig tid til dig, læs en god bog, tag et fodbad, løb en tur, se en julefilm eller noget helt andet. Bare det nærer dig, så du samler energi til dig selv.

Det var mine 3 gode jule og december råd, jeg håber de kan bidrage til, at du tænker over din december og julen, og danner nogle gode rammer for dig selv og dem du holder af.

Så I kan nyde hinanden og julen med nærvær.

Hvis du har et godt råd, så skriv endelig en kommentar, så andre kan få gavn af din erfaring.

Rigtig dejlig december til dig og dine.

Kærligst, Rikke


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *