Hvad fortæller din krop dig?

Mor – barn kram

Som kommende kropsterapeut er jeg selvfølgelig meget optaget af, at lytte til, hvad min krop fortæller mig.

For kroppe taler deres helt eget tydelige sprog, spørgsmålet er om du lytter det ?

Hver dag øver jeg mig i at forstå hvad kroppen fortæller mig med dens signaler. Det er ikke altid helt let, men som med så mange andre ting i livet, gør øvelse mester.

Da min venstre arm og skulder fortalte om savn

Jeg vil dele en lille sød historie om hvad min krop fortalte mig i sommers.

1. juli begyndte jeg på mit nye deltidsjob. Det havde jeg naturligvis glædet mig til gennem flere uger. Så da jeg vågnede om morgenen var jeg spændt og glad. Men jeg havde også mod al forventning lidt snurren i min venstre arm og skulder.

Jeg fik kysset min 12-årlige søn farvel og ønsket ham en god uge, han skulle nemlig til Fårup på koloni med ungdomsskolen. 

Også kørte jeg spændt af sted til det nye job.

Det blev en virkelig god første dag, lige som jeg havde håbet på.

Men min venstre skulder og arm, var blevet virkelig træls, de gjorde ondt nærmest konstant og blev mindre og mindre brugbare.

Jeg undskyldte det med, at min nye pc stod anderledes og skrev mig bag øret, at jeg skulle huske at flytte rundt.

Tirsdag aften var det så slemt med smerterne i venstre skulder og arm, at jeg begyndte at forholde mig til, om der var andet i vejen end indretningen, af min arbejdsplads.

Det var der!

Jeg var fyldt af savn til min søn, som jo var på koloni. Men det stak endnu dybere end det. For savnet mindede mig om min ældste søn, som har boet næsten fuldtid ved hans far, siden jeg valgte at flytte fra faderen i 2005.

Det savn gør selvfølgelig ufatteligt ondt i mig, både fysisk og psykisk. Det er 14 år siden jeg flyttede, så i hverdagen kan jeg godt leve med savnet til min store dreng. 

Men det, at min 12-årige søn “forlod” mig, det blev altså for tungt for min skulder og arm.

Kroppens fortælling giver god mening

Det er ikke helt tilfældigt, at savnet og sorgen satte sig i venstre skulder og arm. 
For vores venstre side er symbolet på det feminine og vores mor side.
Armene er det vi favner blandt andet vores børn med.

Efter jeg havde forholdt mig til, hvad det var min krop ville fortælle mig. Faldt arm og skulder til ro, og da han var hjemme igen torsdag aften, forsvandt de sidste spor af uro og smerter i skulder og arm

Det er så fint et eksempel på, hvorfor det er SÅ vigtigt, at vi lytter til kroppen. Den har nemlig et budskab!

Hvorfor er det vigtigt at lytte til kroppens fortællinger

Dengang jeg ikke kunne, eller ville lytte, til hvad min krop fortalte mig, endte jeg med, at gå ned med stress.

Når vi ikke lytter til kroppens fortællinger overskrider vi let vores egne grænser, og befinder os måske i et tempo hvor vi knokler konstant. Eller har en følelse af, at være fanget i hverdagens hamsterhjul.

Kærlig hilsen Rikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *