Personlig oplevelse med krop og hoved træthed

Oktober måneds blogindlæg handler om en personlige oplevelse med krop g hoved forbindelse. Jeg oplevede nemlig, at min krop forstod en vigtig viden, som mit hoved har forstået i lang tid.

Mit hoved forstod i 2013

Mit hoved forstod allerede i 2013, at det er så vigtigt, at følge kroppens signaler. På det tidspunkt i mit liv, var det 3. gang jeg knækkede sammen med stress.

For at være helt ærlig, var jeg på ingen måde god til at lytte til de signaler kroppen sendte til mit hoved. Jeg lyttede ganske simpelt ikke til hvad min krop fortalte.

Desværre, havde jeg heller ikke forbindelse fra mit hoved og ned i min krop. Så havde jeg haft evnen (modet?) til at lytte, havde jeg nok ikke forstået hvad pokker det var min krop så ihærdigt prøvede at fortælle mig.

Det var en lang læreproces, og som du kan læse i nedenstående, lærer jeg stadig.

Det måtte selvfølgelig resultere i, at min krop kollapsede – hvilket den også gjorde. Hvad andre muligheder havde den reelt, for at skabe forbindelse mellem hoved og krop og vise versa?

Efter kollapset sov jeg i flere måneder. Vågnede jeg endelig op for at være sammen med min mand og børn, oplevede jeg det hele i en døs. Til trods for at jeg ingen medicin tog, fordi jeg ventede mit 4. barn.

Er du interesseret i at læse mere om den periode i mit liv, kan du trykke her

I dag ser jeg hele den periode som et udtryk for hvor hårdt jeg havde presset min krop ved at nægte kontakt mellem krop og hoved.

Det gør stadig virkelig ondt, at jeg i den grad mistede fornemmelsen med mig selv.

Men jeg ved også at det var nødvendigt, at min krop kollapsede.

Siden stress kollapset

Der er selvfølgelig sket en kæmpe udvikling med mig og samarbejdet mellem krop og hoved, siden dengang i 2013.

Alligevel har jeg kæmpet lidt med, at lade træthed være en del af det at være mig.

Jeg har forstået med mit hoved, at jeg skal planlægge min kalender, så jeg ikke bliver overtræt. Det er jeg skide god til. Planlægningen er jo noget som foregår i hovedet, så den del udfordrer mig ikke.

Men min krop har på en eller anden måde holdt fast i nogle gamle mønstre. Så jeg næsten har følt det skamfuldt at være træt.

Tilbage til en weekend i september 2019

Jeg er i gang med at modtage undervisning på Kropsterapeut uddannelsen, og ligger på briksen, hvor jeg modtager behandling fra en af de andre på holdet.

En følelse af træthed og kamp kommer op i mig, og jeg bliver helt enormt ked af det. Jeg føler det som om, at alle celler i min krop kæmper mod trætheden.

Min krop er blokeret og der er ikke plads til at trætheden kan være der.

Undervisningen kommer hen til briksen og spørger lidt ind til hvad der sker i mig. Jeg svarer, mens jeg hulker. At det føles som om min krop kæmper mod trætheden.

Alt i mens jeg fortsat bliver behandlet, taler underviseren mig til at gå ind i trætheden, lade den fylde hele min krop.

Jeg ligger der på briksen, og giver plads i hele min krop til den træthed jeg mærker så tydeligt.

Gråden er stoppet og sammen med trætheden mærker jeg en følelse af plads i mit indre, trætheden får lov at være en del af min krop, og jeg bliver tung og slap i hele kroppen.

Det føles næsten som en “før-meditativ-tilstand”

Efter den tid det nu tager, er der en helt anden bevidsthed og nærvær i min krop.

Kroppen har forandret sig det er helt tydeligt.

Langhåret hokus pokus?

Når du læser ovenstående tænker du måske langhåret hokus pokus? det er du i din fulde ret til.

Jeg kan selv undre mig over de processer jeg er med til, både i mig selv, i mine klienter og mine medstuderende.

Ærlig talt kan jeg selv undres ind i mellem.

Uanset hvor meget jeg undrer mig med mit hoved, ændrer det ikke på, at der den weekend på briksen, blev skabt en kontakt fra mit hoved og ned i kroppen om, at det er okay at lade træthed være en del af mig.

Min krop behøver ikke længere kæmpe i mod trætheden. Trætheds-blokkeringen er fjernet.

For mig er ovenstående et virkelig fint eksempel på, at det er vigtigt med den balance der er mellem krop og hoved. Men også mellem hoved og krop. Du kan opleve, at du ved noget med dit hoved, men der ikke rigtig er plads i kroppen til at være i den viden.

Mens jeg lå der på briksen forstod min krop det. Det landede dybt i mine celler og blev til en del af mim krop.

Hurtig forskel i hverdagen

Der hvor jeg med det samme har mærket en forskel, er at jeg ikke mærker rastløshed over at være træt. Jeg har kunne være i den træthed og gøre det som var nødvendigt for, at min krop kunne hvile ud.

Vær opmærksom på

Til dig som læser dette, håber jeg at du er opmærksom på, at jeg har arbejdet dybt med mig selv i mange år.

På flere plan.

Den indsigt der skete i mig er blot et lag mere af det løg vi alle bærer rundt med inde i os. I mot hoved forsvinder det løg ikke før den dag vi dør, der vil altid være nye lag og nye indsigter at arbejde med.

Hvis vi ønsker det.

Derfor håber jeg også, at du giver dig den tid DU har brug for, til at lande i nye indsigter. Det tager tid at ændre gamle mønstre, det kan være strengt arbejde, men en smuk og forvandlende process.

kærlig hilsen
Rikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *