Tips til at rumme hverdagens indtryk

Efter en lang periode med corona nedlukning, er verden for alvor begyndt at være mere normal igen. Det betyder, at kalenderen igen er fuld af forskellige ting, som fx. forældresamtaler, møder på jobbet osv.

Jeg føler mig kort over af indtryk – efter nedlukningsperioden, hvor der var skruet helt ned for indtryk. Måske oplever du det samme i disse tider, så kan du med fordel læse med.

Jubler du over de mange indtryk, så giv lige indlægget en chance. For der kommer tips som også vil kunne gavne dig, hvis indtrykkende giver dig en dårlig søvn og du mærker uro inden sengetid.

Min oplevelse i sidste weekend

Vi er ved at anlægge have, og var derfor en tur i plantecenter. Et sted jeg normalt elsker, fordi jeg elsker planter. Jeg nød absolut også turen i søndags med mit yngste barn og min mand. Pludselig kunne jeg mærke, at jeg tabte koncentrationen og ikke gad kigge mere. Følte mig faktisk irriteret over der var mennesker overalt – det var der jo ikke, pga de gældende restriktioner, men det var nu engang følelsen.

Efter plantecentret handlede vi de fornødne dagligvarer, og satte kursen mod vores hjem. Der var helt stille i bilen, vi sad alle 3 bare og nød naturen, som rullede forbi os.

Da jeg sagde højt, hold da op, jeg føler mig helt kørt over af indtryk fra alle de mennesker og trafikken. Samtykkede min mand og vores datter i munden på hinanden. Det ER altså voldsomt for nervesystemet.

De 3 tips som virker

  1. vejrtrækning. Luk øjnene og træk vejret bevidst
  2. pause. Tillad dig selv pauser i løbet af dagen
  3. naturen. Kom ud i naturen hver dag. Se den, mærk den og nyd den

Jeg lover dig det virker efter ganske få minutter.

Synes du ikke det virker for dig, er du altid velkommen til at skrive til mig på mail hverdagsbalance@gmail.com 🙂

En oplevelse jeg havde på min altan

Forleden aften, inden jeg skulle i seng, kunne jeg mærke dagens travlhed sidde i min krop. Derfor satte jeg mig på vores altan, lukkede øjnene, trak vejret og lyttede til naturen.

Det hjalp lyn hurtigt, sad der maks 5 min. med hele min bevidsthed på at trække vejret og bare være til stede i det nu, der var lige der.

Jeg gik i seng afslappet og virkelig godt tilpas. Og jeg sov helt fantastisk.

Måske fornemmer du på den korte video, at man ret let glider ind i naturens lyde? Jeg elsker bevidst lytning i naturen.

Start i det små

Måske har mit indlæg inspireret dig, til at prøve et eller flere af mine tips af. Det håber jeg, for når vi lever et liv, med ro i krop og sind, bliver livet så meget mere nydelsesfyldt.

Det har du også fortjent af opleve.

Kærlig hilsen Rikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *