Er det yoga eller sund fornuft?

Måske har du også oplevet, at dine bedsteforældre spiste varm mad til frokost efterfulgt af tyve minutter på sofaen. Sådan var det i hvert fald hjemme hos min farmor og bedstefar, som begge var selvstændige. Da jeg var barn, var det eksotisk og anderledes end det jeg oplevede derhjemme, selvom de tyve minutters pause var en stor udfordring, for en krudtugle som mig.

“Måske er nogle af ideerne bag yoga og ayurveda ikke så anderledes end dem, der lå til grund for mine skandinaviske forfædres livsstil.”

Selvom mine bedsteforældre på ingen måde dyrkede yoga og aldrig havde hørt om ayurveda, kan jeg genkende nogle af elementerne fra disse praksisser i deres livsstil. For eksempel antages det i følge ayurveda, at fordøjelsesilden (agni) er mest aktiv, når solen står højest på himlen. Og ud fra den betragtning synes det at være mere fornuftigt, at spise hovedmåltidet midt på dagen - nøjagtig som mine bedsteforældre gjorde.

Et andet eksempel har jeg fra restorativ yoga. På én af mine uddannelser læste vi nogle vestlige videnskabelige artikler om, at tyve minutters savasana om dagen har en række positive effekter på krop og sind. Blandt andet tyder noget på, at denne daglige pause kan stabilisere et forhøjet blodtryk, forbedre hjerterytmen, løsne muskelspændinger, forbedre ens søvn og styrke immunforsvaret. Og selvom mine bedsteforældre blundede på sofaen (og ikke en yogamåtte), må det have haft en tilsvarende effekt.

“Personligt finder jeg det både interessant og yderst foruroligende, at søvncafeer og stilhedsretreats er blevet en industri i vores vestlige forbrugskultur.”

På baggrund af disse betragtninger tænker jeg af og til, at begreber som yogisk- eller ayurvedisk livsstil er lidt fjollede. For i bund og grund handler det jo om sund fornuft og opretholdelsen af ens hverdagsbalance. Men måske er narrativet omkring yoga og ayurveda mere eksotisk og dermed mere motiverende for os.

Uanset hvad vi kalder det, synes jeg det er tankevækkende, at magasinet “Tid og Tendenser” peger på, at søvnbaserede universer, stilhed og mental sundhed er nogle af nutidens megatrends. Der hersker næppe tvivl om, at disse tendenser opstår som en modkultur til en periode, hvor vi har opfundet en fortælling om, at vi ikke har tid til at mærke efter.

“Begreberne kan selvfølgelig hjælpe os med at sætte det ind i en forståelsesramme, men jeg tror, at det er vores handlinger, der kan gøre den største forskel i hverdagen.”

Og for at vende tilbage til ayurveda, vil jeg opfordre dig til at begynde at observere dine egne mønstre, inden du begynder at lære en masse svære sanskrit ord. På den måde har du allerede noget at relatere teorien til, når du når dertil.

Et simpelt sted at starte er at registrere, hvordan du påvirkes af vejret. Hvad sker der med dit humør, dit energiniveau, din fordøjelse, din søvn og din appetit, når det regner, når solen skinner og når det blæser? Denne observationsøvelse kan udvides med, at du observerer, hvordan du påvirkes af den mad du spiser og de hverdagssituationer, som du indgår i.

Det er vigtigt at forstå, at der ikke er en perfekt skabelon, som du skal leve op til. Det handler i steder for om, at du lærer dig selv og dine mønstre at kende. Det giver dig nemlig muligheden for at tage ansvar og lave små simple justeringer i din hverdag, som sikrer, at du kan opretholde din egenbalance eller din hverdagsbalance.