Sommerbalance og tre tips til sommervenlig hverdagspraksis

(reklame: blogindlægget indeholder et affiliatelink)

Du vil formentlig være enig med mig i, at der er forskel på sommer, efterår, vinter og forår. Men hvad gør de forskellige årstider ved os mennesker, ved vores velbefindende og ved vores hverdagsbalance?

Tager man afsæt i ayurveda, findes der en række forholdsvis konkrete svar på ovenstående. Fra det ayurvediske perspektiv har forskellige årstider nemlig forskellige kvaliteter og udfordringer. Disse beskrives blandt andet ved hjælp af de tre grundtyper: vata, pitta og kapha.

Du kan forstå det på den måde, at der i hver enkelt årstid primært bliver skruet op for én af de tre typer. Da alle mennesker samtidig har en unik grundblanding af de tre grundtyper, vil nogle derfor opleve den aktuelle årstid som balancerende, men andre vil opleve den som udfordrende.

“For mange medfører sommeren en oplevelse af trivsel, fordi man føler sig varm, gylden, passioneret og tilfreds. Men det er altså ikke tilfældet for alle!”

Fra det ayurvediske perspektiv er sommeren traditionelt set forbundet med den iltre, varme og målrettede pitta type. For mange medfører sommeren en oplevelse af trivsel, fordi man føler sig varm, gylden, passioneret og tilfreds. Men det er altså ikke tilfældet for alle! For ligesom der er kvaliteter ved sommeren, kan der også være potentielle udfordringer.

For nogle mennesker er der ganske enkelt for meget varme i deres kropslige system - fysisk og/eller mentalt. Fysisk kan det eksempelvis komme til udtryk gennem varmeudslæt, lind afføring og eventuelt en brændende fornemmelse ved endetarmen, når man har været på toilettet. Mentalt kan det eksempelvis komme til udtryk ved en uhensigtsmæssig høj konkurrencementalitet, øget selvkritik og kritik overfor andre, overdrevent ambitionsniveau, øget (selv)kontrol og perfektionisme, øget aggressivitet, øget frustration samt manglende tolerance og tålmodighed.

“Fra det ayurvediske perspektiv balancerer man med det modsatte af en ubalance. Hvis man om sommeren er disponeret for ovennævnte udfordringer, kan man derfor forsøge at forebygge en ubalance eller tage den i opløbet.”

Hvis du ikke ved, hvordan du kan tackle/balancere disse potentielle udfordringer, kan de udfordre din hverdagsbalance i en sådan grad, at du bevæger sig ud i grænselandet eller helt ud i ubalancernes domæne. (Læs om mit perspektiv på hverdagsbalance her.)

Fra det ayurvediske perspektiv balancerer man med det modsatte af en ubalance. Det betyder blandt andet, at hvis du om sommeren er disponeret for ovennævnte udfordringer, kan du forsøge at forebygge en ubalance eller tage den i opløbet. Det kan du eksempelvis gøre ved at prioritere langsomhed, stabilitet, kølighed, medfølelse og mådehold i din hverdag. Det gælder både i forhold til din bevægelsespraksis, eventuelle meditationsteknikker, kost samt din generelle livsstil. For at hjælpe dig i gang, giver jeg herunder tre konkrete eksempler på sommervenlig hverdagspraksis.

“Hvis sommerens varme udfordrer dig mentalt, kan et tip være at træne din “pyt-knap”.”

BEVÆGELSE
Hvis det er muligt for dig, kan du med fordel vælge at træne i de kølige morgentimer. Og skru gerne ned for intensiteten på særligt varme dage, så dit system ikke bliver overophedet. Holder du af at lave yoga, har jeg en 20 minutters pitta-balancerende yogaklasse på Yogavivo, som jeg kalder “Køl lige lidt ned”. (Reklame: Hvis du ikke er medlem af Yogavivo, kan du få 30 dages gratis prøveperiode ved at klikke her.)

KOST
Fra det ayurvediske perspektiv siges nogle fødevarer at være kølende i deres natur. Som eksempler nævnes ofte mynte, fennikel, agurk, koriander, limesaft, aloe vera, avocado og kokosnød - hvorimod krydderier som chili og cayennepeber er varmende i deres natur. Mit simpleste råd til dig er: sørg for at drikke nok vand! Og hvis du synes, at det bliver lidt kedeligt i længden, kan du gøre det mere spændende med en skive agurk, en skive lime og/eller lidt frisk mynte. Der findes også en del forskellige udgaver af aloe vera drik og kokosvand, som du kan supplere med i sommervarmen.

LIVSSTIL
Hvis sommerens varme udfordrer dig mentalt, kan et tip være at træne din “pyt-knap”. Skru også gerne lidt ned for ambitionerne og målrettetheden for en stund. Lav færre planer end du er vant til. Indregn en god tidsbuffer, hvis du skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Og vær ekstra omsorgsfuld og kærlig overfor dig selv!

“I løbet af de kommende måneder kan du observere, hvilke elementer ved sommeren der støtter dig i at opretholde din hverdagsbalance, og hvilke der udfordrer din hverdagsbalance.”

Fra mit perspektiv er det simpel egenomsorg at vælge livsstilselementer, der støtter ens position i balancernes domæne - altså elementer, der støtter ens hverdagsbalance. Med udgangspunkt i ovenstående, kan de konkrete praksisser, der udgør ens egenomsorg, derfor godt variere fra årstid til årstid.

Hvis du har lyst, kan du i løbet af de kommende måneder observere, hvilke elementer ved sommeren der støtter dig i at opretholde din hverdagsbalance, og hvilke der udfordrer din hverdagsbalance. På den måde kan du bruge sommerpausen på, at lære dig selv bedre at kende. Og oplever du nogle af sommerens potentielle udfordringer, kan du desuden undersøge, hvordan langsomhed, stabilitet, kølighed, medfølelse og mådehold helt konkret kan komme til udtryk i din hverdag.

---

Ønsker du mere inspiration, udkommer min online arbejdsbog “sommerbalance” i løbet af juli. Den indeholder en række korte afsnit med relevant baggrundsviden, refleksionsøvelser, praktiske tips og tricks samt en masse inspiration til sommervenlig egenomsorg i form af bevægelse, meditation, kost og generel livsstil.

Du kan læse mere om arbejdsbogen her.

Kan jeg mon finde støtte i ayurvedaen, når jeg er gravid?

Som du måske ved, er en stor del af min egenomsorg inspireret af perspektiver fra ayurveda. Derfor var det også meget naturligt for mig, at søge inspiration i ayurvedaen, da jeg blev gravid. MEN… jeg blev overrasket! For der var meget lidt viden at finde om ayurveda og graviditet i mit ellers udmærkede ayurveda-bibliotek.

I mit bibliotek har jeg en hel bog om, hvordan man fra et ayurvedisk perspektiv kan booste både kvindens og mandens fertilitet før en graviditet. Og i flere af mine generelle bøger om ayurveda er der længere afsnit om både perioden før graviditet og perioden efter fødslen. Men viden om, hvordan jeg (fra et ayurvedisk perspektiv) støtter min krop og det voksende liv undervejs i graviditeten, var altså yderst sparsom.

“Når man booster ojas under graviditeten, opbygger man tilsyneladende fysiske og mentale energireserver til fødslen og perioden efter fødslen. ”

Det eneste, der synes at gå igen i flere af mine bøger, er følgende to ting:

• Under graviditeten kan man med fordel lave vata-balancerende praksisser.

• Under graviditeten kan man med fordel booste ojas.

Det med en vata-balancerende praksis giver egentlig ganske god mening for mig. Vata kender jeg nemlig som den mest flyvske og omskiftelige af de tre ayurvediske typer. Og i min optik er en graviditet på mange måder én lang forandringsproces - både fysisk og mentalt. Derudover har jeg bestemt kunnet genkende vata’ens tørhed (særligt i mine slimhinder i næsen) samt de mentale vata aspekter, der kan komme til udtryk som nervøsitet eller ængstelse.

Ojas er ét af de perspektiver indenfor ayurveda, som jeg ikke tidligere har beskæftiget mig ret meget med. Så jeg har nydt at få en god anledning til at nørde netop dette aspekt af ayurvedaen. I flere af mine bøger beskrives ojas som en fysisk og mental energireserve. Og i forhold til graviditet synes det at være det forebyggende element i ayurveda, der er på spil. For når man booster ojas under graviditeten, opbygger man tilsyneladende fysiske og mentale energireserver til fødslen og perioden efter fødslen.

“Interessant nok synes der at være en sammenhæng mellem det, der holder min vata i balance og det, der booster ojas.”

Der er naturligvis en masse dybereliggende lag og viden omkring både vata og ojas. Helt grundlæggende er det, jeg har taget med mig indtil videre dog, at det kan være en god ide at favorisere det modsatte af de vata aspekter, der kan udfordre balancen. I mit tilfælde har det været det modsatte af tørhed og nervøsitet.

Interessant nok synes der at være en sammenhæng mellem det, der holder min vata i balance og det, der booster ojas. Ét eksempel er varm plantedrik/mælk med honning og ghee. En drik jeg har brugt som vata-balancerende element i min hverdag i årevis.

“Og så har jeg i øvrigt også en klar fornemmelse af, at der er noget pitta involveret på de dage, hvor gravditets-hormonerne puster til min irritation.”

Med baggrund i min normale tilgang til at implementere perspektiver fra ayurveda i min hverdag, har jeg dog også foretaget observationer om, hvordan pitta og kapha har bevæget sig undervejs i min graviditet. Og i nogle tilfælde har jeg bidraget med andre praksisser end de vata-balancerende.

Indimellem har jeg eksempelvis haft en oplevelse af at balancere på en knivsæg i forhold til min pitta (som fylder en del i min grundblanding af de tre typer). For på den ene side er det en kæmpe fordel at være handlekraftig omkring de praktiske ting, der gerne skal være på plads, når baby kommer. Og på den anden side kan mine lister godt kamme en lille smule over og begynde at lugte lidt af kontrol. Når det sker, ved jeg af erfaring, at jeg med fordel kan sænke overlæggeren og gemme listerne væk i et par dage.

Og så har jeg i øvrigt også en klar fornemmelse af, at der er noget pitta involveret på de dage, hvor gravditets-hormonerne puster til min irritation. På de dage griber jeg ud efter de samme praksisser, som jeg gør på en varm pitta-sommerdag: et køligt bad, en rolig åndedrætsmeditation, langsom bevægelse eller kølende fødevarer som mynte, agurk og lime - altså praksisser, der fungerer som modpol til den ild, der vokser i mig.

Til gengæld har jeg indtil videre blot valgt at gå med min kapha, som jeg primært har mærket i form af det naturligt langsommere tempo, den naturlige ekstra tyngde, den naturlige træthed og en en skøn, nærmest meditativ og dagdrømmende tilstand, der af og til opstår.

---

Ovenstående er mine egne personlige observationer, som udelukkende giver udtryk for, hvordan jeg har valgt at bruge udvalgte ayurvediske perspektiver til at hjælpe mig med at opretholde min hverdagsbalance under graviditeten.

Er det yoga eller sund fornuft?

Måske har du også oplevet, at dine bedsteforældre spiste varm mad til frokost efterfulgt af tyve minutter på sofaen. Sådan var det i hvert fald hjemme hos min farmor og bedstefar, som begge var selvstændige. Da jeg var barn, var det eksotisk og anderledes end det jeg oplevede derhjemme, selvom de tyve minutters pause var en stor udfordring, for en krudtugle som mig.

“Måske er nogle af ideerne bag yoga og ayurveda ikke så anderledes end dem, der lå til grund for mine skandinaviske forfædres livsstil.”

Selvom mine bedsteforældre på ingen måde dyrkede yoga og aldrig havde hørt om ayurveda, kan jeg genkende nogle af elementerne fra disse praksisser i deres livsstil. For eksempel antages det i følge ayurveda, at fordøjelsesilden (agni) er mest aktiv, når solen står højest på himlen. Og ud fra den betragtning synes det at være mere fornuftigt, at spise hovedmåltidet midt på dagen - nøjagtig som mine bedsteforældre gjorde.

Et andet eksempel har jeg fra restorativ yoga. På én af mine uddannelser læste vi nogle vestlige videnskabelige artikler om, at tyve minutters savasana om dagen har en række positive effekter på krop og sind. Blandt andet tyder noget på, at denne daglige pause kan stabilisere et forhøjet blodtryk, forbedre hjerterytmen, løsne muskelspændinger, forbedre ens søvn og styrke immunforsvaret. Og selvom mine bedsteforældre blundede på sofaen (og ikke en yogamåtte), må det have haft en tilsvarende effekt.

“Personligt finder jeg det både interessant og yderst foruroligende, at søvncafeer og stilhedsretreats er blevet en industri i vores vestlige forbrugskultur.”

På baggrund af disse betragtninger tænker jeg af og til, at begreber som yogisk- eller ayurvedisk livsstil er lidt fjollede. For i bund og grund handler det jo om sund fornuft og opretholdelsen af ens hverdagsbalance. Men måske er narrativet omkring yoga og ayurveda mere eksotisk og dermed mere motiverende for os.

Uanset hvad vi kalder det, synes jeg det er tankevækkende, at magasinet “Tid og Tendenser” peger på, at søvnbaserede universer, stilhed og mental sundhed er nogle af nutidens megatrends. Der hersker næppe tvivl om, at disse tendenser opstår som en modkultur til en periode, hvor vi har opfundet en fortælling om, at vi ikke har tid til at mærke efter.

“Begreberne kan selvfølgelig hjælpe os med at sætte det ind i en forståelsesramme, men jeg tror, at det er vores handlinger, der kan gøre den største forskel i hverdagen.”

Og for at vende tilbage til ayurveda, vil jeg opfordre dig til at begynde at observere dine egne mønstre, inden du begynder at lære en masse svære sanskrit ord. På den måde har du allerede noget at relatere teorien til, når du når dertil.

Et simpelt sted at starte er at registrere, hvordan du påvirkes af vejret. Hvad sker der med dit humør, dit energiniveau, din fordøjelse, din søvn og din appetit, når det regner, når solen skinner og når det blæser? Denne observationsøvelse kan udvides med, at du observerer, hvordan du påvirkes af den mad du spiser og de hverdagssituationer, som du indgår i.

Det er vigtigt at forstå, at der ikke er en perfekt skabelon, som du skal leve op til. Det handler i steder for om, at du lærer dig selv og dine mønstre at kende. Det giver dig nemlig muligheden for at tage ansvar og lave små simple justeringer i din hverdag, som sikrer, at du kan opretholde din egenbalance eller din hverdagsbalance.

Vejrskifte og egenbalance

Måske holder du ligesom mig meget af foråret. Årstiden hvor lyset vender tilbage, hvor naturen springer ud med alle sine elektriske grønne farver, og hvor der nærmest er et løfte om håb, mod og nye begyndelser i luften. Foråret kan dog også byde på ret omskifteligt vejr, hvilket for nogle er en udfordring.

“Ayurveda er en del af yogaen og kan beskrives som en holistisk tilgang til din individuelle sundhed”

Indenfor ayurveda taler man om tre typer eller doshaer; vata, pitta og kapha. Alt levende rummer en unik blanding af disse tre typer, og selvom man er født med en grund-blanding eller en grund-konstitution, kan denne sagtens ændre sig i takt med, at ens omverden (herunder vejret) forandrer sig.

Ayurveda er heldigvis også indrettet sådan, at vi som individer har mulighed for at tage ansvar for- og justere vores daglige praksis (dinacharya), så vi kan opretholde det, der udgør balancen for netop vores system. Det betyder altså, at det ikke er alle der oplever forårsvejrets omskiftelighed som en udfordring.

“Måske er det netop nu, du med fordel kan have mere opmærksomhed på kroppens signaler, så du kan give dig selv det, som du har brug for, for at opretholde din egenbalance”

Hvis du imidlertid oplever, at du har sværere ved at holde fokus og bevare dit overblik, eller at dine led knager og brager mere end normalt, kan det være et tegn på at du er typen, der bliver tricket af ustabilt vejr.

Det kan også være, at du oplever træthed, selvom solen skinner, hvilket ganske enkelt kan skyldes, at din krop bruger flere ressourcer på at omstille sig fysisk og mentalt i perioder med ustabilt vejr, end den gør i perioder med mere stabilt vejr.

“Hvis du har lyst, kan du lade dig inspirere af de egenomsorgs-praksisser, der hjælper mig i overgangen mellem vinter og forår”

• Meditationsteknikker, hvor du fokuserer på rytmen af dit naturlige åndedræt, er med til at træne dit fokus og skabe stabilitet i dit sind.

• Cirkulære bevægelser for håndled, fodled, hofteled, skulderled og rygsøjle kan give dig en fysisk og mental oplevelse af ro og stabilitet.

• Flere pauser og et bevidst fravalg af de aftaler, der ikke er absolut nødvendige, giver dit system ro til at kunne opretholde balancen. Kroppen er designet til at holde dig rask, nogle gange har den bare brug for lidt ekstra arbejdsro.

• Drik lunt vand og spis lune retter, så din krop ikke skal bruge ekstra ressourcer på at opvarme det, som du drikker og spiser i løbet af dagen.

• Mød hver dag med åbenhed og rummelighed. Brok og negativitet kræver mange ressourcer, og når din krop i forvejen arbejder på højtryk for at omstille sig, er der jo ingen grund til at bebyrde den mere end højst nødvendigt.

Hvornår må man blive hjemme?

Jeg husker tydeligt den indre kamp om, hvorvidt jeg var syg nok til at ringe til chefen og sige, at jeg ikke kom på arbejde. Måske fordi mine forældre opdragede mig til, at man skal være virkelig syg, før man bliver hjemme.

Jeg husker derfor også tydeligt den dag én af mine kollegaer ringede og bad mig sige til chefen, at hun troede hun var ved at blive syg, og derfor blev hjemme for at tage en potentiel influenza i opløbet. Der blev talt en del om hende på kontoret den dag.

I dag forstå jeg om nogen, at hun havde fat i den lange ende. Hvis hun var taget på arbejde, ville hendes immunforsvar ikke få ro til at bekæmpe de bakterier, der var på vej til at invadere hendes krop. Det kunne i sidste ende have resulteret i flere sygedag, og hun risikerede desuden at smitte resten af kontorets ansatte.

Indenfor Ayurvedaen, der er en del af den yogiske livsstilspraksis, er der fokus på forebyggelse frem for helbredelse. Og hvert enkelt menneske har et ansvar for at opretholde en form for balance gennem kost, urter, oliemassage, yogastillinger, meditation og generel livsstil. Balance forstås i dette tilfælde ikke som et statisk ideal, men nærmere som en kontinuerlig praksis, hvor man søger at undgå ubalance.

Jeg ved ikke om min daværende kollega vidste noget om ayurveda, men jeg tænker tit på hende, når jeg skruer på de “knapper”, der udgør min egenomsorgspraksis, og som hjælper mig med at undgå ubalancer i mit system.