Det simple er nemmere at prioritere
Der var kun få dage, til jeg skulle aflevere min opgave på universitetet. Klokken var igen blev omkring to om natten. Jeg var træt. Og hvor var det fristende blot at krybe ind under dynen og springe min aftenmeditation over. Bare denne ene gang. Jeg tænkte tilbage på spørgsmålet om tandbørstning, som min meditationslærer havde stillet mig for snart mange år siden. Og hvordan han havde anbefalet mig, at prioritere min daglige meditationspraksis i lige så høj grad som tandbørstningen.
“Jeg børster jo også tænder, selvom jeg er træt.”
Under normale omstændigheder havde jeg sjældent lyst til at springe min meditation over. Men der var situationer, som nu for eksempel denne her eksamensskrivning, der kunne slå mig ud af kurs. Jeg tog en dyb vejrtrækning og stillede mig selv to spørgsmål. Har du tænkt dig at børste tænder i aften? Og hvorfor er det nu du mediterer?
Da jeg allerede stod med tandbørsten i munden, gav svaret på det første spørgsmål sig selv. Og i forhold til det andet spørgsmål, er den primære intention med min aftenmeditation, at finde mental og fysisk ro inden jeg skal sove. Derfor blev jeg enig med mig selv om, at det jo netop var efter at have siddet og skrevet på en eksamensopgave hele dagen, at jeg havde særligt meget brug for at meditere.
“En lav overligger er god at have, når det kniber med motivationen.”
For nylig faciliterede jeg et meditationsforløb, hvor jeg hjalp en gruppe kursister med at komme i gang med at meditere derhjemme. Som en del af forløbet talte vi om at sætte overliggeren lavt. Noget jeg selv bruger i min egen praksis. At sætte overliggeren lavt betyder, at meditation ikke behøver handle om komplicerede teknikker. Og særligt det første års tid kan det være en god ide at holde sig til noget helt simpelt, mens man opbygger samme forhold til sin meditationspraksis som til sin tandbørstning. Dertil kommer, at der faktisk er en risiko for, at nogle af de mere komplicerede teknikker blot bliver yderligere stimuli til et allerede overstimuleret system.
“Hyggen omkring lyset og erindringen om at jeg bliver stille, når jeg lukker øjnene og laver teknikken, gør det svært at lade være.”
I min egen praksis er min laveste overligger, at jeg sætter mig ned, tænder et lys, lukker øjnene og laver den simple teknik, som jeg beskriver herunder. Og det hjalp mig den nat, hvor jeg havde skrevet på min eksamensopgave til klokken to. For det var overskueligt. Også selvom jeg var træt og havde lyst til at krybe ind under dynen.
Teknikken
Teknikken hjælper mig først og fremmest med at blive centreret og rolig. Bonuseffekten er, at den også træner min koncentrationsevne. Hvis du har lyst, kan du prøve at bruge den derhjemme. Den går i al sin enkelthed ud på, at du trækker vejret helt normalt. Og så begynder du at give dine ind-og udåndinger numre fra ét til ti på nedenstående måde:
Den første indånding får nummer 1.
Den efterfølgende udånding får nummer 2.
Den næste indånding får nummer 3.
Den efterfølgende udånding får nummer 4.
Den næste indånding får nummer 5.
Den efterfølgende udånding får nummer 6.
Den næste indånding får nummer 7.
Den efterfølgende udånding får nummer 8.
Den næste udånding får nummer 9.
Den efterfølgende udånding får nummer 10.
Hver gang du når til udånding: 10 starter du forfra. Indåding: 1 - udånding: 2 - indånding: 3 - udånding: 4 og så videre op til udånding: 10, hvorefter du starter forfra igen. På den måde får alle dine indåndinger et ulige tal, og alle dine udåndinger får et lige tal.
Hvis du glemmer hvor du er kommet til, starter du bare forfra. Det samme gør sig gældende, hvis du opdager at du sidder og tæller indånding: 17’, udånding: 18, indånding: 19; altså at du er kommet længere end til ti. Det kan også ske, at du opdager, at du er kommet til at tænke på noget helt andet, og har glemt at tælle. I så fald starter du også blot forfra.
“Vær venlig overfor dig selv, særligt hvis det ikke går som forventet.”
Der er intet galt med dig, hvis du glemmer, hvor du er kommet til, hvis du er kommet længere end til ti eller hvis din opmærksomhed bliver kapret af tanker, lyde og lignende. Faktisk er det helt normalt. Og det kan også sagtens ske, at du efter at have lavet teknikken i et halvt år eller mere, har en dag, hvor du slet ikke kan koncentrere dig. Pyt med det. Lav den alligevel. Og påskøn at du prioriterede en lille stund til dig selv.
Du kan også sagtens meditere helt uden teknikker. Min erfaring er blot, at mange finder det overvældende at sidde uden at have noget at give sig til. Særligt i starten. Og hvis man efter tre dage har haft en overvældende oplevelse, er der stor sandsynlighed for, at man vælger dynen fremfor meditationen på dag fire.
Hvis du har spørgsmål til teknikken eller meditation generelt, er du velkommen til at skrive en kommentar, eller sende mig en mail.