Egenomsorg er en del af et økosystem

Da jeg satte mig på meditationspuden med min røde moleskin notesbog og min pen af mærket uni-ball micro, var det som om, at både ord og tanker var ved at falde over hinanden. Så lukkede jeg øjnene og forestillede mig, at dette utæmmede indre samlede sig, og blev til en række svar på hvad hverdagspassion er.

“Min bevidsthed begyndte at bladre gennem kartoteket af helt almindelige hverdagshændelser, som havde vakt eller opretholdt min passion.”

Jeg fandt en tom side i notesbogen, og på midten af papiret tegnede jeg en ring om ordet HVERDAGSPASSION. Så ventede jeg. Min bevidsthed begyndte at bladre gennem kartoteket af helt almindelige hverdagshændelser, som havde vakt eller opretholdt min passion. Og snart var jeg i gang med at tegne små satellitter og skrive ord som meningsfuldhed, at have god tid, fordybelse, stabilitet, eventyr, bevægelse, natur, ny inspiration og gode relationer.

I princippet kunne jeg have valgt at dykke ned i hvert af disse ord på samme måde. Jeg kunne have bygget nye satellitter og afsøgt hvad gode relationer var, og hvad det ville sige at have god tid. Men der var endnu et ord, der havde fanget min opmærksomhed, og som nu insisterede på at blive en satellit under hverdagspassion. Ordet var egenomsorg.

“Da jeg så på de to tegningerne, hæftede jeg mig ved, at meget af det, som jeg forbandt med egenomsorg, netop gav mig hverdagspassion.”

Jeg fandt endnu tom side i notesbogen, og på midten af papiret tegnede jeg en ring om ordet EGENOMSORG. Så ventede jeg igen. Der opstod en række eksempler på, hvad egenomsorg er for mig. Fordybelse, stabilitet, at have god tid, bevægelse, natur, oliemassage og nydelse var nogle af de satellitter, som tonede frem.

Da jeg så på de to tegningerne, der mødte mine øjne, hæftede jeg mig ved, at meget af det, som jeg forbandt med egenomsorg, netop gav mig hverdagspassion. Alligevel kunne der ikke sættes lighedstegn ved de to, for det var som om, at hvor egenomsorgen var indadvendt, og handlede om hvordan jeg opretholdt min hverdagsbalance, var hverdagspassion noget mere.

“Det var nærmest som et lille økosystem.”

Hverdagspassionen pegede både ind og ud. Det var nærmest som et lille økosystem, hvor de elementer der handlede om at opfylde egne behov, gav energi til at indgå i relationer og gøre en forskel i verden omkring mig. Og de elementer, der handlede om at bidrage til verden omkring mig, samtidig også pegede tilbage og gav mig en oplevelse af meningsfuldhed i hverdagen. Jeg konkluderede derfor, at hverdagspassionen kunne findes i trådene mellem selvansvarlighed og medansvarlighed.

Da jeg lagde min røde moleskin notesbog og min pen af mærket uni-ball micro fra mig, var det som om, at både ord og tanker var faldet til ro.