Min hverdagsbalance i juni
Når du ved, hvilke elementer i din hverdag, der henholdsvis støtter og udfordrer din hverdagsbalance, har du et godt udgangspunkt for at kunne lave små justeringer fremadrettet. Og det er selvfølgelig ikke kun noget, som jeg anbefaler dig at gøre. Jeg gør det selv hver måned. Herunder kan du læse, hvad der henholdsvis har støttet og udfordret min hverdagsbalance i juni måned.
Da det er forskelligt, hvilke former for egenomsorg der hjælper den enkelte med at opretholde hverdagsbalancen, er jeg klart fortaler for det, som jeg kalder “antropologiske” selvstudier. Du kan se disse studier som en slags on-going observationer og refleksioner over, hvilke elementer i din hverdag, der henholdsvis støtter og udfordrer din hverdagsbalance.
Når man ved det, har man nemlig et rigtigt godt udgangspunkt for at kunne lave små justeringer fremadrettet. Og det er selvfølgelig ikke kun noget, som jeg anbefaler dig at gøre. Jeg gør det selv hver måned. Herunder kan du læse, hvad der henholdsvis har støttet og udfordret min hverdagsbalance i juni måned.
“Jeg tør næsten ikke skrive det (7-9-13), men mine søvnvenlige aftenvaner er en kæmpe støtte.”
Det har støttet min hverdagsbalance i juni:
At der er kommet mere bevægelse tilbage i min hverdag. Jeg var ærlig taget blevet lidt smådoven under lockdown. Men nu laver jeg små bevægelsessessioner af 10-15 minutter et par gange om dagen og går en del små ture. En stor motivationsfaktor har helt klart været min graviditetssukkersyge. For bevægelse er i den grad også med til at holde et stabilt blodsukker.
Mine aftenvaner! Jeg tør næsten ikke skrive det (7-9-13), men mine søvnvenlige aftenvaner er en kæmpe støtte (varm havredrik med ghee og honning samt 10-20 minutters meditation inden sengetid). Med den voksende mave skal jeg naturligvis på toilettet 1-2 gange i løbet af natten, men selvom jeg er oppe i vata-tidspunktet (02-06 om natten) falder jeg overraskende hurtigt i søvn igen. Nogle morgener kan jeg faktisk næsten ikke huske, at jeg har været oppe. Jeg havde godt nok et par rodede nætter, da det var allervarmest. Men efter et par nætters forsøg lykkedes det mig at finde et trick, der indtil videre virker. Et åbent vindue i soveværelset sikrer en mere behagelig og søvnvenlig temperatur i soveværelset. Min sovemaske sørger for, at det er mørkt, selvom solen står op ved 4-tiden (mørke er godt for produktionen af søvnhormonet melatonin). Og mine ørepropper sikrer et nogenlunde stille og roligt sovemiljø, selvom der er fest og ballade nede på gaden.
De rimelig faste spisetider, som jeg har indført grundet min graviditetssukkersyge, er virkelig stabiliserende og gode for min hverdagsbalance. Normalt kan der godt gå liiidt for lang tid mellem mine måltider, fordi jeg er fordybet i arbejde. Men den går altså ikke længere!
“Jeg er røget ind i en dårlig vane med lidt for meget skærmtid. Og selvom det i øjeblikket er super hyggeligt, så er de mange timer med telefonen i hånden ikke just godt for min generelle hverdagsbalance.”
Det har udfordret min hverdagsbalance i juni:
Instagram og Reshopper! Jeg er røget ind i en dårlig vane med lidt for meget skærmtid. Og selvom det i øjeblikket er super hyggeligt at følge med på diverse mor-insta-konti og shoppe brugte bæredygtige mærker på Reshopper, så er de mange timer med telefonen i hånden ikke just godt for min generelle hverdagsbalance (skærmtid skruer op for vata, og det er min all-time vigtigste hverdagspraksis at balancere vata, fordi der er så meget af det, når man bor midt i en større by som Aarhus).
Kontrasten mellem at have gået hjemme i tre måneder under lockdown til en hverdag med yogaundervisning, ugentlige graviditets-aftaler på Skejby/hos lægen samt logistikken omkring afhentning af de ting, som jeg har købt til baby på Reshopper. Det er kommet totalt bag på mig, hvor overvældende det faktisk har været. Den læring jeg tager med mig, er en reminder om at prioritere det simple og have færre bolde i luften i min hverdag.
“I takt med at du bliver mere bevidst om, hvad der støtter og udfordrer din hverdagsbalance, vil du formentlig opleve, at det bliver nemmere at tackle udfordringerne.”
Hvis du har lyst til at gøre dine egne “antropologiske” selvstudier, anbefaler jeg, at du sætter dig et rart sted med en notesbog eller lignende, og beskriver 2-3 situationer, der henholdsvis har støttet og udfordret din hverdagsbalance den forgangne måned. I takt med at du bliver mere bevidst om, hvad der henholdsvis støtter og udfordrer dig, vil du formentlig opleve, at det bliver nemmere at tackle udfordringerne og værdsætte alt det, som der støtter dig.
Du kan læse mere om mit generelle perspektiv på hverdagsbalance i blogindlægget Mit perspektiv på hverdagsbalance, hvor jeg blandt andet beskriver det, som jeg kalder “balancernes domæne”, “grænselandet” og “ubalancernes domæne”.
Hverdagspraksis: Fordøjelsesvenlige mandler
"Hvorfor er det nu lige, at du har mandler til at stå i et glas vand i køleskabet?" spurgte Lasse den anden dag. Svaret er ganske simpelt. I en periode med meget varme sommerdage kan der ske det, at kroppen forsøger at nedkøle systemet, så vi ikke bliver overophedede. I den naturlige proces kan der også blive skruet lidt ned for fordøjelses-ilden. Og så kan det være en hjælp for kroppen, hvis vi indtager lettere fordøjelige fødevarer.
"Hvorfor er det nu lige, at du har mandler til at stå i et glas vand i køleskabet?" spurgte Lasse den anden dag. Svaret er ganske simpelt! Når mandlerne har ligget i blød, bliver det nemmere at fordøje dem. Det har jeg i hvert fald læst i flere af mine ayurveda bøger.
“I ayurvedaen findes begrebet agni, der dækker over den naturlige fordøjelses-ild.”
HAR DU STYR PÅ DIN FORDØJELSES-ILD?
Som du måske har læst i blogindlægget “Hverdagspraksis: morgenrutine”, var det fordøjelsesproblemer, der i sin tid fik mig i gang med min ayurvedisk inspirerede livsstil. Derfor er det med årene blevet helt naturligt for mig at hjælpe min fordøjelse, så en lignende ubalance ikke opstår igen.
I ayurvedaen findes begrebet agni, der dækker over den naturlige fordøjelses-ild. Fra det ayurvediske perspektiv er det agni, der hjælper os med at fordøje både den mad og de indtryk vi indtager i løbet af en dag.
“I en periode med meget varme sommerdage kan det være en hjælp for kroppen, hvis vi indtager lettere fordøjelige fødevarer samt skruer lidt ned for mængden af indtryk. ”
EN VARM SOMMER SKRUER NED FOR FORDØJELSES-ILDEN
I en periode med meget varme sommerdage kan der ske det, at kroppen forsøger at nedkøle systemet, så vi ikke bliver overophedede. I den naturlige proces kan der også blive skruet lidt ned for fordøjelses-ilden. Og så kan det være en hjælp for kroppen, hvis vi indtager lettere fordøjelige fødevarer samt skruer lidt ned for mængden af indtryk.
Fra det ayurvediske perspektiv kan man blandt andet hjælpe sin sommerfordøjelse på vej med:
spidskommen
lidt ingefær
fennikel
grønne bladgrøntsager, der er i sæson (de er lettere end vinterens tungere bladgrøntsager)
søde frugter og bær, der er i sæson (tænk lokalt fremfor oversøisk!)
rigeligt vand udenfor måltiderne (ikke iskoldt, da det kan “slukke” fordøjelses-ilden yderligere)
mindre måltider, så systemet kan følge med
“Når mine mandler har ligget i vand, bliver de blødere, sødere og langt nemmere for mit system at fordøje.”
GRAVIDITETEN SPILLER OGSÅ IND
Da jeg desuden er gravid, har mine fordøjelsesorganer ikke den arbejdsplads, de er vant til at have. Derfor er jeg lidt ekstra opmærksom på at give dem en venlig håndsrækning i øjeblikket.
Når mine mandler har ligget i vand, er min oplevelse, at de bliver blødere, sødere og langt nemmere for mit system at fordøje. Og det er ganske enkelt svaret på, hvorfor jeg har dem til at stå i et glas vand i køleskabet.
Bemærk venligst, at jeg hverken er diætist eller kostvejleder! Ovenstående forslag er udelukkende inspireret af den viden, jeg har fra mine ayurvediske bøger, workshops og foredrag om ayurveda samt mine egne personlige erfaringer. Intet af ovenstående må træde i stedet for en almindelig varieret kost.