Min hverdagsbalance i juni

Da det er forskelligt, hvilke former for egenomsorg der hjælper den enkelte med at opretholde hverdagsbalancen, er jeg klart fortaler for det, som jeg kalder “antropologiske” selvstudier. Du kan se disse studier som en slags on-going observationer og refleksioner over, hvilke elementer i din hverdag, der henholdsvis støtter og udfordrer din hverdagsbalance.

Når man ved det, har man nemlig et rigtigt godt udgangspunkt for at kunne lave små justeringer fremadrettet. Og det er selvfølgelig ikke kun noget, som jeg anbefaler dig at gøre. Jeg gør det selv hver måned. Herunder kan du læse, hvad der henholdsvis har støttet og udfordret min hverdagsbalance i juni måned.

“Jeg tør næsten ikke skrive det (7-9-13), men mine søvnvenlige aftenvaner er en kæmpe støtte.”

Det har støttet min hverdagsbalance i juni:

• At der er kommet mere bevægelse tilbage i min hverdag. Jeg var ærlig taget blevet lidt smådoven under lockdown. Men nu laver jeg små bevægelsessessioner af 10-15 minutter et par gange om dagen og går en del små ture. En stor motivationsfaktor har helt klart været min graviditetssukkersyge. For bevægelse er i den grad også med til at holde et stabilt blodsukker.

• Mine aftenvaner! Jeg tør næsten ikke skrive det (7-9-13), men mine søvnvenlige aftenvaner er en kæmpe støtte (varm havredrik med ghee og honning samt 10-20 minutters meditation inden sengetid). Med den voksende mave skal jeg naturligvis på toilettet 1-2 gange i løbet af natten, men selvom jeg er oppe i vata-tidspunktet (02-06 om natten) falder jeg overraskende hurtigt i søvn igen. Nogle morgener kan jeg faktisk næsten ikke huske, at jeg har været oppe. Jeg havde godt nok et par rodede nætter, da det var allervarmest. Men efter et par nætters forsøg lykkedes det mig at finde et trick, der indtil videre virker. Et åbent vindue i soveværelset sikrer en mere behagelig og søvnvenlig temperatur i soveværelset. Min sovemaske sørger for, at det er mørkt, selvom solen står op ved 4-tiden (mørke er godt for produktionen af søvnhormonet melatonin). Og mine ørepropper sikrer et nogenlunde stille og roligt sovemiljø, selvom der er fest og ballade nede på gaden.

• De rimelig faste spisetider, som jeg har indført grundet min graviditetssukkersyge, er virkelig stabiliserende og gode for min hverdagsbalance. Normalt kan der godt gå liiidt for lang tid mellem mine måltider, fordi jeg er fordybet i arbejde. Men den går altså ikke længere!

“Jeg er røget ind i en dårlig vane med lidt for meget skærmtid. Og selvom det i øjeblikket er super hyggeligt, så er de mange timer med telefonen i hånden ikke just godt for min generelle hverdagsbalance.”

Det har udfordret min hverdagsbalance i juni:

• Instagram og Reshopper! Jeg er røget ind i en dårlig vane med lidt for meget skærmtid. Og selvom det i øjeblikket er super hyggeligt at følge med på diverse mor-insta-konti og shoppe brugte bæredygtige mærker på Reshopper, så er de mange timer med telefonen i hånden ikke just godt for min generelle hverdagsbalance (skærmtid skruer op for vata, og det er min all-time vigtigste hverdagspraksis at balancere vata, fordi der er så meget af det, når man bor midt i en større by som Aarhus).

• Kontrasten mellem at have gået hjemme i tre måneder under lockdown til en hverdag med yogaundervisning, ugentlige graviditets-aftaler på Skejby/hos lægen samt logistikken omkring afhentning af de ting, som jeg har købt til baby på Reshopper. Det er kommet totalt bag på mig, hvor overvældende det faktisk har været. Den læring jeg tager med mig, er en reminder om at prioritere det simple og have færre bolde i luften i min hverdag.

“I takt med at du bliver mere bevidst om, hvad der støtter og udfordrer din hverdagsbalance, vil du formentlig opleve, at det bliver nemmere at tackle udfordringerne.”

Hvis du har lyst til at gøre dine egne “antropologiske” selvstudier, anbefaler jeg, at du sætter dig et rart sted med en notesbog eller lignende, og beskriver 2-3 situationer, der henholdsvis har støttet og udfordret din hverdagsbalance den forgangne måned. I takt med at du bliver mere bevidst om, hvad der henholdsvis støtter og udfordrer dig, vil du formentlig opleve, at det bliver nemmere at tackle udfordringerne og værdsætte alt det, som der støtter dig.

Du kan læse mere om mit generelle perspektiv på hverdagsbalance i blogindlægget Mit perspektiv på hverdagsbalance, hvor jeg blandt andet beskriver det, som jeg kalder “balancernes domæne”, “grænselandet” og “ubalancernes domæne”.

Hverdagspraksis: Fordøjelsesvenlige mandler

"Hvorfor er det nu lige, at du har mandler til at stå i et glas vand i køleskabet?" spurgte Lasse den anden dag. Svaret er ganske simpelt! Når mandlerne har ligget i blød, bliver det nemmere at fordøje dem. Det har jeg i hvert fald læst i flere af mine ayurveda bøger.

“I ayurvedaen findes begrebet agni, der dækker over den naturlige fordøjelses-ild.”

HAR DU STYR PÅ DIN FORDØJELSES-ILD?
Som du måske har læst i blogindlægget “Hverdagspraksis: morgenrutine”, var det fordøjelsesproblemer, der i sin tid fik mig i gang med min ayurvedisk inspirerede livsstil. Derfor er det med årene blevet helt naturligt for mig at hjælpe min fordøjelse, så en lignende ubalance ikke opstår igen.

I ayurvedaen findes begrebet agni, der dækker over den naturlige fordøjelses-ild. Fra det ayurvediske perspektiv er det agni, der hjælper os med at fordøje både den mad og de indtryk vi indtager i løbet af en dag.

“I en periode med meget varme sommerdage kan det være en hjælp for kroppen, hvis vi indtager lettere fordøjelige fødevarer samt skruer lidt ned for mængden af indtryk. ”

EN VARM SOMMER SKRUER NED FOR FORDØJELSES-ILDEN
I en periode med meget varme sommerdage kan der ske det, at kroppen forsøger at nedkøle systemet, så vi ikke bliver overophedede. I den naturlige proces kan der også blive skruet lidt ned for fordøjelses-ilden. Og så kan det være en hjælp for kroppen, hvis vi indtager lettere fordøjelige fødevarer samt skruer lidt ned for mængden af indtryk.

Fra det ayurvediske perspektiv kan man blandt andet hjælpe sin sommerfordøjelse på vej med:

• spidskommen

• lidt ingefær

• fennikel

• grønne bladgrøntsager, der er i sæson (de er lettere end vinterens tungere bladgrøntsager)

• søde frugter og bær, der er i sæson (tænk lokalt fremfor oversøisk!)

• rigeligt vand udenfor måltiderne (ikke iskoldt, da det kan “slukke” fordøjelses-ilden yderligere)

• mindre måltider, så systemet kan følge med

“Når mine mandler har ligget i vand, bliver de blødere, sødere og langt nemmere for mit system at fordøje.”

GRAVIDITETEN SPILLER OGSÅ IND
Da jeg desuden er gravid, har mine fordøjelsesorganer ikke den arbejdsplads, de er vant til at have. Derfor er jeg lidt ekstra opmærksom på at give dem en venlig håndsrækning i øjeblikket.

Når mine mandler har ligget i vand, er min oplevelse, at de bliver blødere, sødere og langt nemmere for mit system at fordøje. Og det er ganske enkelt svaret på, hvorfor jeg har dem til at stå i et glas vand i køleskabet.

---

Bemærk venligst, at jeg hverken er diætist eller kostvejleder! Ovenstående forslag er udelukkende inspireret af den viden, jeg har fra mine ayurvediske bøger, workshops og foredrag om ayurveda samt mine egne personlige erfaringer. Intet af ovenstående må træde i stedet for en almindelig varieret kost.

Sommerbalance og tre tips til sommervenlig hverdagspraksis

(reklame: blogindlægget indeholder et affiliatelink)

Du vil formentlig være enig med mig i, at der er forskel på sommer, efterår, vinter og forår. Men hvad gør de forskellige årstider ved os mennesker, ved vores velbefindende og ved vores hverdagsbalance?

Tager man afsæt i ayurveda, findes der en række forholdsvis konkrete svar på ovenstående. Fra det ayurvediske perspektiv har forskellige årstider nemlig forskellige kvaliteter og udfordringer. Disse beskrives blandt andet ved hjælp af de tre grundtyper: vata, pitta og kapha.

Du kan forstå det på den måde, at der i hver enkelt årstid primært bliver skruet op for én af de tre typer. Da alle mennesker samtidig har en unik grundblanding af de tre grundtyper, vil nogle derfor opleve den aktuelle årstid som balancerende, men andre vil opleve den som udfordrende.

“For mange medfører sommeren en oplevelse af trivsel, fordi man føler sig varm, gylden, passioneret og tilfreds. Men det er altså ikke tilfældet for alle!”

Fra det ayurvediske perspektiv er sommeren traditionelt set forbundet med den iltre, varme og målrettede pitta type. For mange medfører sommeren en oplevelse af trivsel, fordi man føler sig varm, gylden, passioneret og tilfreds. Men det er altså ikke tilfældet for alle! For ligesom der er kvaliteter ved sommeren, kan der også være potentielle udfordringer.

For nogle mennesker er der ganske enkelt for meget varme i deres kropslige system - fysisk og/eller mentalt. Fysisk kan det eksempelvis komme til udtryk gennem varmeudslæt, lind afføring og eventuelt en brændende fornemmelse ved endetarmen, når man har været på toilettet. Mentalt kan det eksempelvis komme til udtryk ved en uhensigtsmæssig høj konkurrencementalitet, øget selvkritik og kritik overfor andre, overdrevent ambitionsniveau, øget (selv)kontrol og perfektionisme, øget aggressivitet, øget frustration samt manglende tolerance og tålmodighed.

“Fra det ayurvediske perspektiv balancerer man med det modsatte af en ubalance. Hvis man om sommeren er disponeret for ovennævnte udfordringer, kan man derfor forsøge at forebygge en ubalance eller tage den i opløbet.”

Hvis du ikke ved, hvordan du kan tackle/balancere disse potentielle udfordringer, kan de udfordre din hverdagsbalance i en sådan grad, at du bevæger sig ud i grænselandet eller helt ud i ubalancernes domæne. (Læs om mit perspektiv på hverdagsbalance her.)

Fra det ayurvediske perspektiv balancerer man med det modsatte af en ubalance. Det betyder blandt andet, at hvis du om sommeren er disponeret for ovennævnte udfordringer, kan du forsøge at forebygge en ubalance eller tage den i opløbet. Det kan du eksempelvis gøre ved at prioritere langsomhed, stabilitet, kølighed, medfølelse og mådehold i din hverdag. Det gælder både i forhold til din bevægelsespraksis, eventuelle meditationsteknikker, kost samt din generelle livsstil. For at hjælpe dig i gang, giver jeg herunder tre konkrete eksempler på sommervenlig hverdagspraksis.

“Hvis sommerens varme udfordrer dig mentalt, kan et tip være at træne din “pyt-knap”.”

BEVÆGELSE
Hvis det er muligt for dig, kan du med fordel vælge at træne i de kølige morgentimer. Og skru gerne ned for intensiteten på særligt varme dage, så dit system ikke bliver overophedet. Holder du af at lave yoga, har jeg en 20 minutters pitta-balancerende yogaklasse på Yogavivo, som jeg kalder “Køl lige lidt ned”. (Reklame: Hvis du ikke er medlem af Yogavivo, kan du få 30 dages gratis prøveperiode ved at klikke her.)

KOST
Fra det ayurvediske perspektiv siges nogle fødevarer at være kølende i deres natur. Som eksempler nævnes ofte mynte, fennikel, agurk, koriander, limesaft, aloe vera, avocado og kokosnød - hvorimod krydderier som chili og cayennepeber er varmende i deres natur. Mit simpleste råd til dig er: sørg for at drikke nok vand! Og hvis du synes, at det bliver lidt kedeligt i længden, kan du gøre det mere spændende med en skive agurk, en skive lime og/eller lidt frisk mynte. Der findes også en del forskellige udgaver af aloe vera drik og kokosvand, som du kan supplere med i sommervarmen.

LIVSSTIL
Hvis sommerens varme udfordrer dig mentalt, kan et tip være at træne din “pyt-knap”. Skru også gerne lidt ned for ambitionerne og målrettetheden for en stund. Lav færre planer end du er vant til. Indregn en god tidsbuffer, hvis du skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Og vær ekstra omsorgsfuld og kærlig overfor dig selv!

“I løbet af de kommende måneder kan du observere, hvilke elementer ved sommeren der støtter dig i at opretholde din hverdagsbalance, og hvilke der udfordrer din hverdagsbalance.”

Fra mit perspektiv er det simpel egenomsorg at vælge livsstilselementer, der støtter ens position i balancernes domæne - altså elementer, der støtter ens hverdagsbalance. Med udgangspunkt i ovenstående, kan de konkrete praksisser, der udgør ens egenomsorg, derfor godt variere fra årstid til årstid.

Hvis du har lyst, kan du i løbet af de kommende måneder observere, hvilke elementer ved sommeren der støtter dig i at opretholde din hverdagsbalance, og hvilke der udfordrer din hverdagsbalance. På den måde kan du bruge sommerpausen på, at lære dig selv bedre at kende. Og oplever du nogle af sommerens potentielle udfordringer, kan du desuden undersøge, hvordan langsomhed, stabilitet, kølighed, medfølelse og mådehold helt konkret kan komme til udtryk i din hverdag.

---

Ønsker du mere inspiration, udkommer min online arbejdsbog “sommerbalance” i løbet af juli. Den indeholder en række korte afsnit med relevant baggrundsviden, refleksionsøvelser, praktiske tips og tricks samt en masse inspiration til sommervenlig egenomsorg i form af bevægelse, meditation, kost og generel livsstil.

Du kan læse mere om arbejdsbogen her.

Kan jeg mon finde støtte i ayurvedaen, når jeg er gravid?

Som du måske ved, er en stor del af min egenomsorg inspireret af perspektiver fra ayurveda. Derfor var det også meget naturligt for mig, at søge inspiration i ayurvedaen, da jeg blev gravid. MEN… jeg blev overrasket! For der var meget lidt viden at finde om ayurveda og graviditet i mit ellers udmærkede ayurveda-bibliotek.

I mit bibliotek har jeg en hel bog om, hvordan man fra et ayurvedisk perspektiv kan booste både kvindens og mandens fertilitet før en graviditet. Og i flere af mine generelle bøger om ayurveda er der længere afsnit om både perioden før graviditet og perioden efter fødslen. Men viden om, hvordan jeg (fra et ayurvedisk perspektiv) støtter min krop og det voksende liv undervejs i graviditeten, var altså yderst sparsom.

“Når man booster ojas under graviditeten, opbygger man tilsyneladende fysiske og mentale energireserver til fødslen og perioden efter fødslen. ”

Det eneste, der synes at gå igen i flere af mine bøger, er følgende to ting:

• Under graviditeten kan man med fordel lave vata-balancerende praksisser.

• Under graviditeten kan man med fordel booste ojas.

Det med en vata-balancerende praksis giver egentlig ganske god mening for mig. Vata kender jeg nemlig som den mest flyvske og omskiftelige af de tre ayurvediske typer. Og i min optik er en graviditet på mange måder én lang forandringsproces - både fysisk og mentalt. Derudover har jeg bestemt kunnet genkende vata’ens tørhed (særligt i mine slimhinder i næsen) samt de mentale vata aspekter, der kan komme til udtryk som nervøsitet eller ængstelse.

Ojas er ét af de perspektiver indenfor ayurveda, som jeg ikke tidligere har beskæftiget mig ret meget med. Så jeg har nydt at få en god anledning til at nørde netop dette aspekt af ayurvedaen. I flere af mine bøger beskrives ojas som en fysisk og mental energireserve. Og i forhold til graviditet synes det at være det forebyggende element i ayurveda, der er på spil. For når man booster ojas under graviditeten, opbygger man tilsyneladende fysiske og mentale energireserver til fødslen og perioden efter fødslen.

“Interessant nok synes der at være en sammenhæng mellem det, der holder min vata i balance og det, der booster ojas.”

Der er naturligvis en masse dybereliggende lag og viden omkring både vata og ojas. Helt grundlæggende er det, jeg har taget med mig indtil videre dog, at det kan være en god ide at favorisere det modsatte af de vata aspekter, der kan udfordre balancen. I mit tilfælde har det været det modsatte af tørhed og nervøsitet.

Interessant nok synes der at være en sammenhæng mellem det, der holder min vata i balance og det, der booster ojas. Ét eksempel er varm plantedrik/mælk med honning og ghee. En drik jeg har brugt som vata-balancerende element i min hverdag i årevis.

“Og så har jeg i øvrigt også en klar fornemmelse af, at der er noget pitta involveret på de dage, hvor gravditets-hormonerne puster til min irritation.”

Med baggrund i min normale tilgang til at implementere perspektiver fra ayurveda i min hverdag, har jeg dog også foretaget observationer om, hvordan pitta og kapha har bevæget sig undervejs i min graviditet. Og i nogle tilfælde har jeg bidraget med andre praksisser end de vata-balancerende.

Indimellem har jeg eksempelvis haft en oplevelse af at balancere på en knivsæg i forhold til min pitta (som fylder en del i min grundblanding af de tre typer). For på den ene side er det en kæmpe fordel at være handlekraftig omkring de praktiske ting, der gerne skal være på plads, når baby kommer. Og på den anden side kan mine lister godt kamme en lille smule over og begynde at lugte lidt af kontrol. Når det sker, ved jeg af erfaring, at jeg med fordel kan sænke overlæggeren og gemme listerne væk i et par dage.

Og så har jeg i øvrigt også en klar fornemmelse af, at der er noget pitta involveret på de dage, hvor gravditets-hormonerne puster til min irritation. På de dage griber jeg ud efter de samme praksisser, som jeg gør på en varm pitta-sommerdag: et køligt bad, en rolig åndedrætsmeditation, langsom bevægelse eller kølende fødevarer som mynte, agurk og lime - altså praksisser, der fungerer som modpol til den ild, der vokser i mig.

Til gengæld har jeg indtil videre blot valgt at gå med min kapha, som jeg primært har mærket i form af det naturligt langsommere tempo, den naturlige ekstra tyngde, den naturlige træthed og en en skøn, nærmest meditativ og dagdrømmende tilstand, der af og til opstår.

---

Ovenstående er mine egne personlige observationer, som udelukkende giver udtryk for, hvordan jeg har valgt at bruge udvalgte ayurvediske perspektiver til at hjælpe mig med at opretholde min hverdagsbalance under graviditeten.

Hverdagsbalance i en omvæltningsperiode

Én ting er at opretholde hverdagsbalancen, når hverdagen kører derudad. Noget andet er at opretholde hverdagsbalancen, når hverdagen på den ene eller den anden måde går i opløsning eller forandrer sig så markant, at det fører til en decideret omvæltningsperiode. Samtidig er hele livet - i min optik - én lang omvæltningsperiode. I mit eget tilfælde, er det dog de perioder, der har været med til at modne mig som menneske.

Jeg kloger mig helst ikke for meget om mine egne omvæltningsperioder, mens jeg er midt i dem. For ligesom det beskrives i det gamle ordsprog “man kan ikke se skoven for bare træer”, kan det være lidt svært at hitte hoved og hale i tingene, når man befinder sig i sådan en periode.

Lige nu er både du, jeg og mange andre mennesker i én eller anden form for omvæltningsperiode. Der var hverdagen før lockdown, hverdagen under lockdown, og nu også hverdagen i forbindelse med en gradvis genåbning af samfundet. På trods af mit princip om at gå stille med dørene, mens jeg selv er i en omvæltningsperiode, vil jeg - på grund af utallige opfordringer - alligevel forsøge at sige noget om min generelle tilgang til hverdagsbalance og omvæltningsperioder.

“Sammen med jobbet mistede jeg også mit økonomiske fundament samt en stor del af det sociale netværk, der var fulgt med. Det er ét af de vendepunkter i mit liv, hvor jeg taler om et “før” og et “efter”.”

Jeg begyndte særligt at interessere mig for aspekter af fænomenet “omvæltningsperioder, personlige forandringsprocesser og hverdagsbalance” i 2015, da jeg mistede mit daværende job. For sammen med det mistede jeg nemlig også mit økonomiske fundament samt en stor del af det sociale netværk, der var fulgt med jobbet. Det er ét af de vendepunkter i mit liv, hvor jeg taler om et “før” og et “efter”.

Med afsæt i refleksioner over nogle af mine personlige hverdagsforandrende vendepunkter, et længere mentorforløb inspireret af Bill Plotkins udviklingspsykologiske teorier samt elementer fra mit studie på religionsvidenskab, har jeg opstillet et fire-delt mønster i forbindelse med personlige forandringsprocesser:

• FASE 1 - DEN “NORMALE” HVERDAG: perioden før én eller anden form for omvæltning får én til at stoppe op og overveje det næste skridt på livets vej.

• FASE 2 - “OMVÆLTNINGSPERIODEN”: ofte en kortere periode, der opstår på baggrund af omvæltningen. Eksempler på hverdagsomvæltninger kan være sygdom, flytning, forandringer i ens relationer, økonomiske forandringer, samfundsmæssige eller kulturelle forandringer samt nye indsigter fra et kursus, en uddannelse eller lignende. Altså stort som småt, der har potentiale til at rykke ved det enkelte menneskes overbevisninger, perspektiver og/eller værdier. Jeg sammenligner ofte selve omvæltningsperioden med en slags rituelt rum - en boble, hvor tiden synes at stå stille - der initierer selve forandringen. Ofte kan man ikke se forandringen eller forandringspotentialet, mens man er i denne boble (man kan ikke se skoven for bare træer).

• FASE 3 - DEN “NYE” HVERDAG: tiden umiddelbart efter omvæltningsperioden. Det kan være en særdeles forvirrende periode, fordi omvæltningen har initieret forandringen eller forandringspotentialet, men selve forandringen har ikke rodfæstet sig endnu.

• FASE 4 - EN NY “NORMAL” HVERDAG: man lander i den nye hverdag, og tingene falder til ro, indtil den næste omvæltning får én til at stoppe op og overveje det næste skridt på livets vej.

“Dog vil jeg vove mig til at sige, at hvis man altid takker nej til en tur gennem faserne, går man glip af det personlige udviklingspotentiale, som følger med. ”

Som nævnt er livet - i min optik - én lang omvæltningsperiode. Derfor har jeg også en filosofi om, at man med fordel kan tage et aktivt valgt om, om man vil lade en omvæltningsperiode kickstarte en forandringsproces, eller om det er mere hensigtsmæssigt at vente til næste gang, man får chancen. Og min egen erfaring viser, at chancen nok skal byde sig igen.

Fra mit perspektiv er man altså hverken et bedre eller dårligere menneske, hvis man vælger at takke nej til de fire faser, som jeg har opstillet ovenfor. Dog vil jeg vove mig til at sige, at hvis man altid takker nej til en tur gennem faserne, går man glip af det personlige udviklingspotentiale, som følger med.

Og nu bliver det måske lidt flippet. For inspireret af Bill Plotkins udviklingspsykologiske teorier sammenligner jeg turen gennem faserne med et ikke-religiøst overgangsritual fra én livsfase til en anden. Det er med andre ord ikke et religiøst overhoved, der inviterer til ritualet. I stedet er det livet selv, der ved at vende hverdagen på hovedet, inviterer til en form for overgangsritual, der har potentiale til at modne os som mennesker.

“Har du oplevet de seneste måneder som en omvæltningsperiode eller et potentielt hverdagsforandrende vendepunkt?”

Det var lidt af en mundfuld! Men omvæltningsperioder og personlige forandringsprocesser er af natur også i den tungere afdeling. Det er i hvert fald min personlige erfaring. Så nu hvor der er en sandsynlighed for, at jeg har blæst dig lidt om kuld med mine perspektiver, kan jeg lige så godt efterlade dig med et par refleksionsspørgsmål:

• Har du oplevet de seneste måneder som en omvæltningsperiode eller et potentielt hverdagsforandrende vendepunkt?

Hvis ja…

• Hvilke værdier har du fået øje på under omvæltningsperioden?

• Står du i en situatuion, hvor du har personligt overskud til en lidt forvirrende og ustabil periode, hvor du undersøger, hvordan de værdier, kan implementeres i en ny forandret hverdagsstruktur eller er det mest hensigtsmæssigt for dig at vende tilbage til hverdagen præcis som den var pre-lockdown og benytte dig af muligheden for forandring en anden gang?

Jeg vil anbefale dig at pakke burde, kunne, skulle sammen. For når du tager et bevidst og velovervejet valg, tager du i min optik det rigtige valg, uanset om det er det ene, det andet eller noget helt tredje.