Min hverdagsbalance i juni

Da det er forskelligt, hvilke former for egenomsorg der hjælper den enkelte med at opretholde hverdagsbalancen, er jeg klart fortaler for det, som jeg kalder “antropologiske” selvstudier. Du kan se disse studier som en slags on-going observationer og refleksioner over, hvilke elementer i din hverdag, der henholdsvis støtter og udfordrer din hverdagsbalance.

Når man ved det, har man nemlig et rigtigt godt udgangspunkt for at kunne lave små justeringer fremadrettet. Og det er selvfølgelig ikke kun noget, som jeg anbefaler dig at gøre. Jeg gør det selv hver måned. Herunder kan du læse, hvad der henholdsvis har støttet og udfordret min hverdagsbalance i juni måned.

“Jeg tør næsten ikke skrive det (7-9-13), men mine søvnvenlige aftenvaner er en kæmpe støtte.”

Det har støttet min hverdagsbalance i juni:

• At der er kommet mere bevægelse tilbage i min hverdag. Jeg var ærlig taget blevet lidt smådoven under lockdown. Men nu laver jeg små bevægelsessessioner af 10-15 minutter et par gange om dagen og går en del små ture. En stor motivationsfaktor har helt klart været min graviditetssukkersyge. For bevægelse er i den grad også med til at holde et stabilt blodsukker.

• Mine aftenvaner! Jeg tør næsten ikke skrive det (7-9-13), men mine søvnvenlige aftenvaner er en kæmpe støtte (varm havredrik med ghee og honning samt 10-20 minutters meditation inden sengetid). Med den voksende mave skal jeg naturligvis på toilettet 1-2 gange i løbet af natten, men selvom jeg er oppe i vata-tidspunktet (02-06 om natten) falder jeg overraskende hurtigt i søvn igen. Nogle morgener kan jeg faktisk næsten ikke huske, at jeg har været oppe. Jeg havde godt nok et par rodede nætter, da det var allervarmest. Men efter et par nætters forsøg lykkedes det mig at finde et trick, der indtil videre virker. Et åbent vindue i soveværelset sikrer en mere behagelig og søvnvenlig temperatur i soveværelset. Min sovemaske sørger for, at det er mørkt, selvom solen står op ved 4-tiden (mørke er godt for produktionen af søvnhormonet melatonin). Og mine ørepropper sikrer et nogenlunde stille og roligt sovemiljø, selvom der er fest og ballade nede på gaden.

• De rimelig faste spisetider, som jeg har indført grundet min graviditetssukkersyge, er virkelig stabiliserende og gode for min hverdagsbalance. Normalt kan der godt gå liiidt for lang tid mellem mine måltider, fordi jeg er fordybet i arbejde. Men den går altså ikke længere!

“Jeg er røget ind i en dårlig vane med lidt for meget skærmtid. Og selvom det i øjeblikket er super hyggeligt, så er de mange timer med telefonen i hånden ikke just godt for min generelle hverdagsbalance.”

Det har udfordret min hverdagsbalance i juni:

• Instagram og Reshopper! Jeg er røget ind i en dårlig vane med lidt for meget skærmtid. Og selvom det i øjeblikket er super hyggeligt at følge med på diverse mor-insta-konti og shoppe brugte bæredygtige mærker på Reshopper, så er de mange timer med telefonen i hånden ikke just godt for min generelle hverdagsbalance (skærmtid skruer op for vata, og det er min all-time vigtigste hverdagspraksis at balancere vata, fordi der er så meget af det, når man bor midt i en større by som Aarhus).

• Kontrasten mellem at have gået hjemme i tre måneder under lockdown til en hverdag med yogaundervisning, ugentlige graviditets-aftaler på Skejby/hos lægen samt logistikken omkring afhentning af de ting, som jeg har købt til baby på Reshopper. Det er kommet totalt bag på mig, hvor overvældende det faktisk har været. Den læring jeg tager med mig, er en reminder om at prioritere det simple og have færre bolde i luften i min hverdag.

“I takt med at du bliver mere bevidst om, hvad der støtter og udfordrer din hverdagsbalance, vil du formentlig opleve, at det bliver nemmere at tackle udfordringerne.”

Hvis du har lyst til at gøre dine egne “antropologiske” selvstudier, anbefaler jeg, at du sætter dig et rart sted med en notesbog eller lignende, og beskriver 2-3 situationer, der henholdsvis har støttet og udfordret din hverdagsbalance den forgangne måned. I takt med at du bliver mere bevidst om, hvad der henholdsvis støtter og udfordrer dig, vil du formentlig opleve, at det bliver nemmere at tackle udfordringerne og værdsætte alt det, som der støtter dig.

Du kan læse mere om mit generelle perspektiv på hverdagsbalance i blogindlægget Mit perspektiv på hverdagsbalance, hvor jeg blandt andet beskriver det, som jeg kalder “balancernes domæne”, “grænselandet” og “ubalancernes domæne”.

Sommerbalance og tre tips til sommervenlig hverdagspraksis

(reklame: blogindlægget indeholder et affiliatelink)

Du vil formentlig være enig med mig i, at der er forskel på sommer, efterår, vinter og forår. Men hvad gør de forskellige årstider ved os mennesker, ved vores velbefindende og ved vores hverdagsbalance?

Tager man afsæt i ayurveda, findes der en række forholdsvis konkrete svar på ovenstående. Fra det ayurvediske perspektiv har forskellige årstider nemlig forskellige kvaliteter og udfordringer. Disse beskrives blandt andet ved hjælp af de tre grundtyper: vata, pitta og kapha.

Du kan forstå det på den måde, at der i hver enkelt årstid primært bliver skruet op for én af de tre typer. Da alle mennesker samtidig har en unik grundblanding af de tre grundtyper, vil nogle derfor opleve den aktuelle årstid som balancerende, men andre vil opleve den som udfordrende.

“For mange medfører sommeren en oplevelse af trivsel, fordi man føler sig varm, gylden, passioneret og tilfreds. Men det er altså ikke tilfældet for alle!”

Fra det ayurvediske perspektiv er sommeren traditionelt set forbundet med den iltre, varme og målrettede pitta type. For mange medfører sommeren en oplevelse af trivsel, fordi man føler sig varm, gylden, passioneret og tilfreds. Men det er altså ikke tilfældet for alle! For ligesom der er kvaliteter ved sommeren, kan der også være potentielle udfordringer.

For nogle mennesker er der ganske enkelt for meget varme i deres kropslige system - fysisk og/eller mentalt. Fysisk kan det eksempelvis komme til udtryk gennem varmeudslæt, lind afføring og eventuelt en brændende fornemmelse ved endetarmen, når man har været på toilettet. Mentalt kan det eksempelvis komme til udtryk ved en uhensigtsmæssig høj konkurrencementalitet, øget selvkritik og kritik overfor andre, overdrevent ambitionsniveau, øget (selv)kontrol og perfektionisme, øget aggressivitet, øget frustration samt manglende tolerance og tålmodighed.

“Fra det ayurvediske perspektiv balancerer man med det modsatte af en ubalance. Hvis man om sommeren er disponeret for ovennævnte udfordringer, kan man derfor forsøge at forebygge en ubalance eller tage den i opløbet.”

Hvis du ikke ved, hvordan du kan tackle/balancere disse potentielle udfordringer, kan de udfordre din hverdagsbalance i en sådan grad, at du bevæger sig ud i grænselandet eller helt ud i ubalancernes domæne. (Læs om mit perspektiv på hverdagsbalance her.)

Fra det ayurvediske perspektiv balancerer man med det modsatte af en ubalance. Det betyder blandt andet, at hvis du om sommeren er disponeret for ovennævnte udfordringer, kan du forsøge at forebygge en ubalance eller tage den i opløbet. Det kan du eksempelvis gøre ved at prioritere langsomhed, stabilitet, kølighed, medfølelse og mådehold i din hverdag. Det gælder både i forhold til din bevægelsespraksis, eventuelle meditationsteknikker, kost samt din generelle livsstil. For at hjælpe dig i gang, giver jeg herunder tre konkrete eksempler på sommervenlig hverdagspraksis.

“Hvis sommerens varme udfordrer dig mentalt, kan et tip være at træne din “pyt-knap”.”

BEVÆGELSE
Hvis det er muligt for dig, kan du med fordel vælge at træne i de kølige morgentimer. Og skru gerne ned for intensiteten på særligt varme dage, så dit system ikke bliver overophedet. Holder du af at lave yoga, har jeg en 20 minutters pitta-balancerende yogaklasse på Yogavivo, som jeg kalder “Køl lige lidt ned”. (Reklame: Hvis du ikke er medlem af Yogavivo, kan du få 30 dages gratis prøveperiode ved at klikke her.)

KOST
Fra det ayurvediske perspektiv siges nogle fødevarer at være kølende i deres natur. Som eksempler nævnes ofte mynte, fennikel, agurk, koriander, limesaft, aloe vera, avocado og kokosnød - hvorimod krydderier som chili og cayennepeber er varmende i deres natur. Mit simpleste råd til dig er: sørg for at drikke nok vand! Og hvis du synes, at det bliver lidt kedeligt i længden, kan du gøre det mere spændende med en skive agurk, en skive lime og/eller lidt frisk mynte. Der findes også en del forskellige udgaver af aloe vera drik og kokosvand, som du kan supplere med i sommervarmen.

LIVSSTIL
Hvis sommerens varme udfordrer dig mentalt, kan et tip være at træne din “pyt-knap”. Skru også gerne lidt ned for ambitionerne og målrettetheden for en stund. Lav færre planer end du er vant til. Indregn en god tidsbuffer, hvis du skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Og vær ekstra omsorgsfuld og kærlig overfor dig selv!

“I løbet af de kommende måneder kan du observere, hvilke elementer ved sommeren der støtter dig i at opretholde din hverdagsbalance, og hvilke der udfordrer din hverdagsbalance.”

Fra mit perspektiv er det simpel egenomsorg at vælge livsstilselementer, der støtter ens position i balancernes domæne - altså elementer, der støtter ens hverdagsbalance. Med udgangspunkt i ovenstående, kan de konkrete praksisser, der udgør ens egenomsorg, derfor godt variere fra årstid til årstid.

Hvis du har lyst, kan du i løbet af de kommende måneder observere, hvilke elementer ved sommeren der støtter dig i at opretholde din hverdagsbalance, og hvilke der udfordrer din hverdagsbalance. På den måde kan du bruge sommerpausen på, at lære dig selv bedre at kende. Og oplever du nogle af sommerens potentielle udfordringer, kan du desuden undersøge, hvordan langsomhed, stabilitet, kølighed, medfølelse og mådehold helt konkret kan komme til udtryk i din hverdag.

---

Ønsker du mere inspiration, udkommer min online arbejdsbog “sommerbalance” i løbet af juli. Den indeholder en række korte afsnit med relevant baggrundsviden, refleksionsøvelser, praktiske tips og tricks samt en masse inspiration til sommervenlig egenomsorg i form af bevægelse, meditation, kost og generel livsstil.

Du kan læse mere om arbejdsbogen her.

Kan jeg mon finde støtte i ayurvedaen, når jeg er gravid?

Som du måske ved, er en stor del af min egenomsorg inspireret af perspektiver fra ayurveda. Derfor var det også meget naturligt for mig, at søge inspiration i ayurvedaen, da jeg blev gravid. MEN… jeg blev overrasket! For der var meget lidt viden at finde om ayurveda og graviditet i mit ellers udmærkede ayurveda-bibliotek.

I mit bibliotek har jeg en hel bog om, hvordan man fra et ayurvedisk perspektiv kan booste både kvindens og mandens fertilitet før en graviditet. Og i flere af mine generelle bøger om ayurveda er der længere afsnit om både perioden før graviditet og perioden efter fødslen. Men viden om, hvordan jeg (fra et ayurvedisk perspektiv) støtter min krop og det voksende liv undervejs i graviditeten, var altså yderst sparsom.

“Når man booster ojas under graviditeten, opbygger man tilsyneladende fysiske og mentale energireserver til fødslen og perioden efter fødslen. ”

Det eneste, der synes at gå igen i flere af mine bøger, er følgende to ting:

• Under graviditeten kan man med fordel lave vata-balancerende praksisser.

• Under graviditeten kan man med fordel booste ojas.

Det med en vata-balancerende praksis giver egentlig ganske god mening for mig. Vata kender jeg nemlig som den mest flyvske og omskiftelige af de tre ayurvediske typer. Og i min optik er en graviditet på mange måder én lang forandringsproces - både fysisk og mentalt. Derudover har jeg bestemt kunnet genkende vata’ens tørhed (særligt i mine slimhinder i næsen) samt de mentale vata aspekter, der kan komme til udtryk som nervøsitet eller ængstelse.

Ojas er ét af de perspektiver indenfor ayurveda, som jeg ikke tidligere har beskæftiget mig ret meget med. Så jeg har nydt at få en god anledning til at nørde netop dette aspekt af ayurvedaen. I flere af mine bøger beskrives ojas som en fysisk og mental energireserve. Og i forhold til graviditet synes det at være det forebyggende element i ayurveda, der er på spil. For når man booster ojas under graviditeten, opbygger man tilsyneladende fysiske og mentale energireserver til fødslen og perioden efter fødslen.

“Interessant nok synes der at være en sammenhæng mellem det, der holder min vata i balance og det, der booster ojas.”

Der er naturligvis en masse dybereliggende lag og viden omkring både vata og ojas. Helt grundlæggende er det, jeg har taget med mig indtil videre dog, at det kan være en god ide at favorisere det modsatte af de vata aspekter, der kan udfordre balancen. I mit tilfælde har det været det modsatte af tørhed og nervøsitet.

Interessant nok synes der at være en sammenhæng mellem det, der holder min vata i balance og det, der booster ojas. Ét eksempel er varm plantedrik/mælk med honning og ghee. En drik jeg har brugt som vata-balancerende element i min hverdag i årevis.

“Og så har jeg i øvrigt også en klar fornemmelse af, at der er noget pitta involveret på de dage, hvor gravditets-hormonerne puster til min irritation.”

Med baggrund i min normale tilgang til at implementere perspektiver fra ayurveda i min hverdag, har jeg dog også foretaget observationer om, hvordan pitta og kapha har bevæget sig undervejs i min graviditet. Og i nogle tilfælde har jeg bidraget med andre praksisser end de vata-balancerende.

Indimellem har jeg eksempelvis haft en oplevelse af at balancere på en knivsæg i forhold til min pitta (som fylder en del i min grundblanding af de tre typer). For på den ene side er det en kæmpe fordel at være handlekraftig omkring de praktiske ting, der gerne skal være på plads, når baby kommer. Og på den anden side kan mine lister godt kamme en lille smule over og begynde at lugte lidt af kontrol. Når det sker, ved jeg af erfaring, at jeg med fordel kan sænke overlæggeren og gemme listerne væk i et par dage.

Og så har jeg i øvrigt også en klar fornemmelse af, at der er noget pitta involveret på de dage, hvor gravditets-hormonerne puster til min irritation. På de dage griber jeg ud efter de samme praksisser, som jeg gør på en varm pitta-sommerdag: et køligt bad, en rolig åndedrætsmeditation, langsom bevægelse eller kølende fødevarer som mynte, agurk og lime - altså praksisser, der fungerer som modpol til den ild, der vokser i mig.

Til gengæld har jeg indtil videre blot valgt at gå med min kapha, som jeg primært har mærket i form af det naturligt langsommere tempo, den naturlige ekstra tyngde, den naturlige træthed og en en skøn, nærmest meditativ og dagdrømmende tilstand, der af og til opstår.

---

Ovenstående er mine egne personlige observationer, som udelukkende giver udtryk for, hvordan jeg har valgt at bruge udvalgte ayurvediske perspektiver til at hjælpe mig med at opretholde min hverdagsbalance under graviditeten.

Min hverdagsbalance i maj

Som du måske har bemærket, er det i høj grad mine små “antropologiske” selvstudier, der hjælper mig med at opretholde min hverdagsbalance. For når jeg reflekterer over, hvilke situationer der henholdsvis støtter og udfordrer min hverdagsbalance, bliver det nemmere at lave små justeringer i fremtiden. Jeg har derfor gjort status over maj måned.

“Det har været befriende almindeligt og samtidig vildt luksuriøst at kunne tage til frisør, at gå en tur eller spise frokost med en god veninde på en cafe.”

Det har støttet min hverdagsbalance i maj:

• At én eller anden form for velkendt hverdag vender tilbage efter lockdown. Det har været befriende almindeligt og samtidig vildt luksuriøst at kunne tage til frisør, at gå en tur eller spise frokost med en god veninde på en cafe og så nyder jeg, at kunne undervise yoga igen. Også selvom det lige nu kun kan foregå udenfor.

• Min nye vane med at lave madplan og handle ind online til flere dage ad gangen. Det sparer virkelig meget tid og betyder også, at der altid er frokost og sunde snacks i køkkenet.

• At jeg er startet på et gravidyoga-hold (online). Jeg er totalt grøn, når det kommer til yoga og graviditet! Selvom jeg har rigtig god kontakt til min krop og er god til at mærke, hvornår den siger ja tak og nej tak, synes jeg, at det har været lidt svært at navigere i kombinationen yoga og alle de kropslige forandringer, der sker under en graviditet.

• Blandingen af lockdown og dermed manglende indtjening, afslutning af årsregnskab for 2019 samt udsigten til fem måneders barsel blev afsættet til at få skabt et bedre overblik over mit forbrug samt lægge budget for resten af året. Og jeg må sige, at det økonomiske overblik giver virkelig meget ro i maven.

“Jeg kan ikke se mig fri for, at fight/flight mekanismen i mit nervesystem af og til går lidt i selvsving, når jeg bevæger mig rundt i byrummet. ”

Det har udfordret min hverdagsbalance i maj:

• At yogalærere stadig ikke må undervise indenfor, hvilket fortsat betyder manglende indtjening i forhold til, hvad jeg havde budgetteret med for første halvår af 2020. Økonomisk usikkerhed er virkelig noget af det, der kan udfordre min hverdagsbalance. Men jævnfør ovenstående har jeg også genfundet min ro i maven, og har tillid til, at det hele nok skal gå.

• At jeg fik konstateret graviditetssukkersyge og pludselig skulle til at måle blodsukker fire gange om dagen, sørge for at jeg får 3 rimelig faste hovedmåltider samt 2-3 mellemmåltider og tænke mere over hvordan jeg sammensætter mine måltider. Dertil kommer naturligvis alle bekymringerne omkring de risici der er for både baby og mig samt de potentielle ændringer omkring fødslen, som jeg skal forberede mig på.

• Selvom det er blevet meget bedre i løbet af maj, er jeg stadig lidt udfordret af usikkerheden over, hvordan jeg som gravid skal forholde mig til corona, da jeg ud fra et forsigtighedsprincip stadig er i en øget risikogruppe. Jeg kan ikke se mig fri for, at fight/flight mekanismen i mit nervesystem af og til går lidt i selvsving, når jeg bevæger mig rundt i byrummet.

“I takt med at du bliver mere bevidst om, hvad der støtter dig og udfordrer det, vil du formentlig opleve, at det bliver nemmere at tackle udfordringerne.”

Hvis du har lyst til at gøre dine egne “antropologiske” selvstudier, anbefaler jeg, at du sætter dig et rart sted med en notesbog eller lignende, og beskriver 3-5 situationer, der henholdsvis har støttet og udfordret din hverdagsbalance den forgangne måned. I takt med at du bliver mere bevidst om, hvad der støtter dig og udfordrer det, vil du formentlig opleve, at det bliver nemmere at tackle udfordringerne og værdsætte alt det, som der støtter dig.

Du kan læse mere om mit generelle perspektiv på hverdagsbalance i blogindlægget Mit perspektiv på hverdagsbalance, hvor jeg blandt andet beskriver det, som jeg kalder “balancernes domæne”, “grænselandet” og “ubalancernes domæne”.

Mit perspektiv på hverdagsbalance

Slår man ordet balance op i den danske ordbog, kan man blandt andet læse, at ordet stammer fra fransk og betyder “ligevægt”. Ordet forklares desuden med, at balance er en tilstand af ligevægt mellem modsatrettede fysiske eller psykiske kræfter eller en overensstemmelse mellem udgifter og indtægter i et regnskab.

Men hvad så med hverdagsbalance. Betyder det, at der er en tilstand af ligevægt og overensstemmelse i ens hverdag. Og i så fald, ligevægt og overensstemmelse mellem hvad?

“Selv i perioder hvor hverdagen umiddelbart føles statisk, vil jeg vove at påstå, at den ikke er det.”

Gennem årene har jeg reflekteret en del over, hvad balance og hverdagsbalance er for nogle størrelser. Med tiden er jeg nået frem til at beskrive begge dele som en kontinuerlig bevægelse. For tilstanden af ligevægt er i min optik ikke statisk. Hvis du eksempelvis prøver at stå på ét ben i nogle minutter, vil du i én eller anden grad bevæge dig for at holde balancen eller ligevægten.

Og selv i perioder hvor hverdagen umiddelbart føles statisk, vil jeg vove at påstå, at den ikke er det. For vejret og årstiderne vil variere, nyhederne er ikke helt de samme, og i dag er du én dag ældre og klogere, end du var i går. Livet består altså af forandringer. Derfor må forudsætningen for opretholdelse af hverdagsbalancen være, at man (trods forandringerne) formår at sikre ligevægt mellem alle de elementer, som hverdagen består af. Eksempler på hverdagselementer kan være familierelationer, sociale relationer, arbejdssituation, økonomi, fritidsaktiviteter, husholdning og sundhed.

“Det betyder, at man gennem forskellige former for egenomsorg, kan nå at ændre retning, og dermed undgå at havne i ubalancernes domæne.”

Hvis du synes det virker lidt abstrakt, kan jeg sagtens forstå dig. Og for at gøre det mere håndgribeligt, har jeg på baggrund af mine egne erfaringer samt perspektiver fra ayurveda, yoga og coaching udviklet en model med tre domæner; balancernes domæne, grænselandet og ubalancernes domæne.

I midten findes det råderum, som jeg kalder balancernes domæne. Udenom balancernes domæne findes grænselandet, og udenfor grænselandet er ubalancernes domæne. I balancernes domæne har man fysisk, mentalt og åndeligt overskud. I min optik er målet i dette domæne dog ikke perfektion! Derfor kan balance eller ligevægt fint svinge lidt til begge sider. I ubalancernes domæne er der til gengæld underskud fysisk, mentalt og/eller åndeligt.

Grænselandet fungerer som en slags ventil mellem balancernes og ubalancernes domæne. Her har man mulighed for at genkende, respektere og handle på en række notifikationer, der varsler, at ens position i balancernes domæne er udfordret. I mit eget tilfælde er det ofte en fornemmelse af, at mit nervesystem vibrerer, at min søvn bliver ustabil, at min fordøjelse ikke fungerer optimalt eller, at jeg bliver overdrevet selvkritisk.

Min erfaring er, at når man lærer sine typiske notifikationer at kende, kan man langt henad vejen nå at ændre retning, så man undgår at havne i ubalancernes domæne. Der er nemlig ikke så rart at være, da man ofte møder en væsentlig voldsommere udgave af de notifikationer, som man møder i grænselandet. Det, der hjælper mig med at ændre retning, er forskellige former for egenomsorg. Min tilgang til forebyggelse frem for behandling er i høj grad inspireret af ayurvedaen - et holistisk sundhedssystem, der stammer fra Indien.

“Både hverdagsbalance og egenomsorg anser jeg derfor som værende individuelle. Og med den individualitet følger også et personligt lederskab.”

Som jeg allerede har nævnt, kan forskellige former for egenomsorg hjælpe én med at ændre kurs og komme tilbage til balancernes domæne, når man befinder sig i grænselandet. I denne sammenhæng afhænger den konkrete egenomsorgs-praksis af, hvad der har skubbet én ud i grænselandet. For det er ofte en modsatrettet handling/praksis, der hjælper én tilbage i balancernes domæne igen. Hvis min søvn eksempelvis bliver ustabil, fordi jeg har for meget om ørerne, kan jeg balancere med flere pauser og kortere to-do lister, for at opretholde ligevægten og vende tilbage til balancernes domæne. Også her er jeg inspireret af perspektiver fra ayurvedaen.

Både hverdagsbalance og egenomsorg anser jeg derfor som værende individuelle. Og med den individualitet følger også et personligt lederskab. Hvis vi holder os til eksemplet med ustabil søvn, er det nemlig ikke sikkert, at det der gør min søvn ustabil, er det samme, som gør din søvn ustabil. Derfor kan det være, at du og jeg skal stabilisere vores søvn med to forskellige former for egenomsorg.

“Jeg arbejder på en gratis e-bog med refleksionsøvelser, der kan hjælpe dig med at tage personligt lederskab over din hverdagsbalance.”

Med fare for at skuffe dig tilbyder jeg altså ikke en færdig opskrift på hvilke former for egenomsorg, der kan hjælpe dig med at opretholde din hverdagsbalance. Men jeg arbejder på en gratis e-bog med refleksionsøvelser, der kan hjælpe dig med:

• at få overblik over de forskellige elementer, som din hverdag består af.

• at få overblik over, hvad der henholdsvis støtter og udfordrer din hverdagsbalance.

• at påbegynde din personlige liste med eksempler på egenomsorg, der med tiden gør det nemmere for dig at opretholde din hverdagsbalance.

Jeg forventer at e-bogen bliver færdig i løbet af sommeren. Hvis du skriver dig op til mit nyhedsbrev, får du direkte besked, når den er klar.