Selvansvar og økonomisk hverdagsbalance

Interessant nok var det en helt almindelig hverdag, da jeg opdagede, at hverdagsbalance ikke kun handler om oliemassager, yoga, meditation, dhal, vata-te og åndedrætsøvelser. Det gik nemlig op for mig, at selvom jeg tog meget ansvar for nogle få områder af min hverdag, kunne der stadig opstå ubalancer i min krop og mit sind. Og det var sådan, jeg opdagere, at økonomi ikke nødvendigvis behøver at være forbundet med afmagt og offermentalitet.

På det tidspunk havde jeg brugt en del energi på at ignorere den knap på mit hverdagsbalance-panel, der var knyttet til min økonomi. Og jeg var nået til det stadie af ubalancen, hvor man ikke rigtig kan ignorere alarmklokkerne længere. Det er nærmest som om, at hverdagsbalance kommer med en indbygget ventil eller sikring, der tvinger én til at tage ansvar på et eller andet tidspunkt. Spørgsmålet er så bare, hvor længe der går for den enkelte før sikringen springer eller ventilen aktiveres.

“På en måde havde jeg nok fået sat yogaen op på en piedestal, hvor den slet ikke hørte hjemme.”

I al sin enkelhed kan hverdagsbalance jo sammenlignes med et panel, hvorpå der er en masse skrueknapper. Og under hver knap er der et lille label, der beskriver hvad knappen kan justere. Det kan eksempelvis være søvn, sociale relationer, fritidsinteresser, arbejde, bevægelse, kost, medieforbrug, meditation, personlig pleje, egenomsorg og ja, så er der altså denne her knap, hvorunder der står økonomi.

Når man skruer på én knap, kan det have en indvirkning på én eller flere af de andre knapper. Og samtidig kan alle knapperne også blive påvirket af udefrakommende parametre, såsom vejret, andre menneskers handlinger og det samfund eller den kultur man indgår i. De udefrakommende påvirkninger har man som regel ikke så meget kontrol over. Men man har mulighed for at tage ansvar for, hvordan man justerer knapperne på sit eget panel. På den måde kan man imødekomme de forskellige interne og eksterne påvirkninger. Og i sidste ende er formålet med at skrue på knapperne, at man holder sig indenfor det område, der nu engang udgør ens personlige hverdagsbalance. Eller formuleret på en anden måde, at man undgår en ubalance, der gør én fysisk eller mentalt syg.

“I dag virker det helt tosset, at jeg skulle have bedt om at få udsat min stresssygemelding et par uger, fordi jeg havde for travlt til at være syg.”

Kimen til at forstå vigtigheden af hverdagsbalance, blev for mit vedkommende lagt, da jeg for mange år siden sad hos min læge i Horsens. Hun fortalte mig, at jeg havde stress, og at hun gerne ville sygemelde mig i fjorten dage. Dengang var min første reaktion at spørge, om jeg måske lige kunne vente et par uger med at sygemelde mig, for jeg havde ret travlt på mit arbejde. Og derfor ville det være super besværligt og ubelejligt, hvis jeg skulle have stress og sygemeldes med det samme.

På det tidspunkt havde jeg været spiseforstyrret i et års tid. Jeg havde fået noget gruppeterapi, og mit forhold til mad var nogenlunde normaliseret, selvom jeg stadig kunne finde på at stikke et par fingre i halsen i ny og næ eller træne i ualmindeligt mange timer før og efter arbejde. Jeg havde slet ikke lyst til at erkende overfor mig selv, at jeg nok blev nødt til at stoppe op og foretage nogle livsstilsændringer, hvis jeg gerne ville have det godt igen. Men samtidig var jeg utrolig træt af at være syg og få de der tilbagefald, hvor jeg stak et par fingre i halsen. Så selvom det var super besværligt og ubelejligt, valgte jeg at tage imod sygemeldingen fra min læge.

“Den del af yogafilosofien der handler om, at ignorance er vejen til lidelse, er nok ét af de vigtigere budskaber.”

Siden dengang har jeg lært virkelig meget om, hvad der får mig ud af balance, og hvordan jeg kan genfinde min balance, når det sker. Jeg har også lært, hvilke knapper jeg kan skrue på i forsøget på at undgå en større ubalance. Men jeg har også formået at ignorere én ret vigtig knap på mit hverdagsbalance-panel.

Ligesom der i sin tid var mange symptomer på stress, som jeg ignorerede, har der de seneste tretten år også været en række advarselslamper, der fortalte mig, at jeg var på vej ud i noget økonomisk rod. Jeg bebrejder ikke mig selv for, at jeg overhørte stressalarmerne i sin tid. Min sygdom har formet mig som menneske og givet mig en masse viden, som jeg ikke kunne have tilegnet mig på en uddannelse eller ved at læse en bog. Derfor bebrejder jeg heller ikke mig selv, at jeg overhørte økonomialarmerne, indtil den dag banken sagde stop.

“Min vej ud af den ene ubalance var et forbrug, der forårsagede den næste.”

Det er dyrt at være spiseforstyrret, stresset og depressiv. Jeg fik en lille bankgæld. Og selvom min løn i perioder egentlig var helt okay, fik jeg aldrig betalt gælden tilbage. Jeg havde perioder med rod i mit arbejdsliv. Jeg tog en masse dyre kurser og uddannelser indenfor yoga og coaching. Jeg rejste en del. Jeg elskede at starte ting op, men brød mig ikke om at følge dem til dørs. Jeg bildte mig selv ind, at jeg var ligeglad med penge, og at jeg ikke ville underlægge mig kapitalismens magt. Men jeg havde alligevel et pænt stort forbrug. Særligt af cafe besøg, kropsbehandlinger, rejser og dyre bøger. Så fik jeg tilbudt et drømmejob. Jeg trak på skuldrene og sagde pyt til at lønnen var væsentlig lavere, end lønnen på det arbejde jeg allerede havde. For nu skulle jeg endelig bruge al min arbejdstid på noget, der involverede min store passion, nemlig yoga.

Men selvfølgelig havde drømmejobbet også en bagside. Og virkeligheden levede ikke op til forventningerne. Jeg mistede noget af min begejstring. Jeg kunne ikke sælge de yogaretreats, som jeg planlagde. Så blev jeg ført bag lyset af en højskole, der selv var i økonomiske problemer. Til sidst blev jeg uvenner med chefen i det yogastudio, hvor jeg underviste, og blev smidt ud. Jeg mistede mit daglige netværk af elever og undervisere. Jeg havde ingen fast indtægt. Jeg havde arbejdet små 10 timer for lidt det forgangne år, til at jeg kunne få dagpenge. Jeg anede ikke, hvad jeg havde lyst til. Så blev jeg i tvivl om, hvem jeg egentlig var. Det hele resulterede i en identitetskrise og en mild depression.

“Af én eller anden årsag formår jeg altid at opretholde en tålelig hverdag, selvom det hele ramler. ”

Jeg var på røven samtidig med, at jeg egentlig havde det helt okay. For jeg skruede på knapperne på mit hverdagsbalance-panel. Jeg spiste og drak alle de rigtige ting. Jeg sov. Jeg mediterede. Jeg lavede blid og nærende yoga. Jeg gik lange ture i naturen. Jeg talte med min psykolog. Jeg fyldte min hverdag med alt det, der gav mig værdi. Men der var én ting jeg ikke tog seriøst. Og det var min økonomi.

Der var mange måneder, hvor jeg ikke vidste, hvor min del af huslejen skulle komme fra. Jeg havde overtræk. Jeg forhøjede mit banklån. Jeg fik en kassekredit. Jeg lånte penge af min far. Og ubevidst blev jeg lidt mindre hver gang, for min situation åd mig op indefra. Men jeg passede på mig selv, og jeg brugte rigtig meget tid på egenomsorg. Af og til tjente jeg en lidt større sum penge, der kunne holde mig kørende i et par måneder. Men hver gang slap pengene op igen. Så sagde banken stop.

Det var ikke en stresssygemelding. Og jeg skulle bestemt ikke stoppe med at arbejde. Tværtimod synes min bankrådgiver, at det var på tide, at jeg lukkede min virksomhed og fandt et fast arbejde, med en fast indtægt, pension og feriepenge. Det synes jeg bestemt ikke jeg skulle. Og efter et længere skænderi med min meget unge og yderst tålmodige bankrådgiver vågnede min stædighed. For jeg skulle f**** nok vise ham og hele resten af verden, at jeg godt kan forsørge mig selv.

“Min stædighed er nok én af mine største styrker og samtidig én af de kvaliteter, der har givet mig flest udfordringer her i livet.”

Det er lang tid siden jeg har hørt fra min bank. Det tager jeg som et godt tegn. Men ligesom det var en proces at lære, hvordan jeg kunne tage ansvar for mit eget helbred, er det også en proces at lære økonomisk ansvarlighed. Jeg er langtfra i mål. Jeg ved ikke engang, om der er et mål. Men hver måned bliver min gæld en lille smule mindre. Jeg har betalt min far tilbage. Jeg har taget nogle vildt svære fravalg det sidste års tid. For eksempel skal jeg ikke lave yogafestival mere. Jeg kører heller ikke ud på landet og underviser yoga og besøger mine forældre hver mandag længere. Og jeg sidder oftere derhjemme og arbejder, for at spare kaffen og frokosten på diverse cafeer.

Selvfølgelig gør det ondt, at fravælge noget man allerede har, eller noget man har set frem til i lang tid. Men der har været masser af fravalg i mit liv, som på hver sin måde har gjort mig stærkere, selvom jeg sprællede af ubehag, da jeg skulle tage dem. Dårligere arbejdspladser, gode arbejdspladser, samarbejder, parforhold, uddannelser og cafeen som jeg var medejer af. Men i ethvert fravalg er der også et tilvalg. Og når jeg siger nej tak til endnu et kursus, til sommerferie på Island, til nyt tøj og til samarbejder der ikke giver økonomisk mening for mig lige nu, så siger jeg samtidig ja tak til mig selv og min hverdagsbalance, fordi jeg ikke længere ignorerer den knap på mit panel, hvorunder der står økonomi.

Det simple er nemmere at prioritere

Der var kun få dage, til jeg skulle aflevere min opgave på universitetet. Klokken var igen blev omkring to om natten. Jeg var træt. Og hvor var det fristende blot at krybe ind under dynen og springe min aftenmeditation over. Bare denne ene gang. Jeg tænkte tilbage på spørgsmålet om tandbørstning, som min meditationslærer havde stillet mig for snart mange år siden. Og hvordan han havde anbefalet mig, at prioritere min daglige meditationspraksis i lige så høj grad som tandbørstningen.

“Jeg børster jo også tænder, selvom jeg er træt.”

Under normale omstændigheder havde jeg sjældent lyst til at springe min meditation over. Men der var situationer, som nu for eksempel denne her eksamensskrivning, der kunne slå mig ud af kurs. Jeg tog en dyb vejrtrækning og stillede mig selv to spørgsmål. Har du tænkt dig at børste tænder i aften? Og hvorfor er det nu du mediterer?

Da jeg allerede stod med tandbørsten i munden, gav svaret på det første spørgsmål sig selv. Og i forhold til det andet spørgsmål, er den primære intention med min aftenmeditation, at finde mental og fysisk ro inden jeg skal sove. Derfor blev jeg enig med mig selv om, at det jo netop var efter at have siddet og skrevet på en eksamensopgave hele dagen, at jeg havde særligt meget brug for at meditere.

“En lav overligger er god at have, når det kniber med motivationen.”

For nylig faciliterede jeg et meditationsforløb, hvor jeg hjalp en gruppe kursister med at komme i gang med at meditere derhjemme. Som en del af forløbet talte vi om at sætte overliggeren lavt. Noget jeg selv bruger i min egen praksis. At sætte overliggeren lavt betyder, at meditation ikke behøver handle om komplicerede teknikker. Og særligt det første års tid kan det være en god ide at holde sig til noget helt simpelt, mens man opbygger samme forhold til sin meditationspraksis som til sin tandbørstning. Dertil kommer, at der faktisk er en risiko for, at nogle af de mere komplicerede teknikker blot bliver yderligere stimuli til et allerede overstimuleret system.

“Hyggen omkring lyset og erindringen om at jeg bliver stille, når jeg lukker øjnene og laver teknikken, gør det svært at lade være.”

I min egen praksis er min laveste overligger, at jeg sætter mig ned, tænder et lys, lukker øjnene og laver den simple teknik, som jeg beskriver herunder. Og det hjalp mig den nat, hvor jeg havde skrevet på min eksamensopgave til klokken to. For det var overskueligt. Også selvom jeg var træt og havde lyst til at krybe ind under dynen.

Teknikken

Teknikken hjælper mig først og fremmest med at blive centreret og rolig. Bonuseffekten er, at den også træner min koncentrationsevne. Hvis du har lyst, kan du prøve at bruge den derhjemme. Den går i al sin enkelthed ud på, at du trækker vejret helt normalt. Og så begynder du at give dine ind-og udåndinger numre fra ét til ti på nedenstående måde:

Den første indånding får nummer 1.
Den efterfølgende udånding får nummer 2.
Den næste indånding får nummer 3.
Den efterfølgende udånding får nummer 4.
Den næste indånding får nummer 5.
Den efterfølgende udånding får nummer 6.
Den næste indånding får nummer 7.
Den efterfølgende udånding får nummer 8.
Den næste udånding får nummer 9.
Den efterfølgende udånding får nummer 10.

Hver gang du når til udånding: 10 starter du forfra. Indåding: 1 - udånding: 2 - indånding: 3 - udånding: 4 og så videre op til udånding: 10, hvorefter du starter forfra igen. På den måde får alle dine indåndinger et ulige tal, og alle dine udåndinger får et lige tal.

Hvis du glemmer hvor du er kommet til, starter du bare forfra. Det samme gør sig gældende, hvis du opdager at du sidder og tæller indånding: 17’, udånding: 18, indånding: 19; altså at du er kommet længere end til ti. Det kan også ske, at du opdager, at du er kommet til at tænke på noget helt andet, og har glemt at tælle. I så fald starter du også blot forfra.

“Vær venlig overfor dig selv, særligt hvis det ikke går som forventet.”

Der er intet galt med dig, hvis du glemmer, hvor du er kommet til, hvis du er kommet længere end til ti eller hvis din opmærksomhed bliver kapret af tanker, lyde og lignende. Faktisk er det helt normalt. Og det kan også sagtens ske, at du efter at have lavet teknikken i et halvt år eller mere, har en dag, hvor du slet ikke kan koncentrere dig. Pyt med det. Lav den alligevel. Og påskøn at du prioriterede en lille stund til dig selv.

Du kan også sagtens meditere helt uden teknikker. Min erfaring er blot, at mange finder det overvældende at sidde uden at have noget at give sig til. Særligt i starten. Og hvis man efter tre dage har haft en overvældende oplevelse, er der stor sandsynlighed for, at man vælger dynen fremfor meditationen på dag fire.

Hvis du har spørgsmål til teknikken eller meditation generelt, er du velkommen til at skrive en kommentar, eller sende mig en mail.

Er det yoga eller sund fornuft?

Måske har du også oplevet, at dine bedsteforældre spiste varm mad til frokost efterfulgt af tyve minutter på sofaen. Sådan var det i hvert fald hjemme hos min farmor og bedstefar, som begge var selvstændige. Da jeg var barn, var det eksotisk og anderledes end det jeg oplevede derhjemme, selvom de tyve minutters pause var en stor udfordring, for en krudtugle som mig.

“Måske er nogle af ideerne bag yoga og ayurveda ikke så anderledes end dem, der lå til grund for mine skandinaviske forfædres livsstil.”

Selvom mine bedsteforældre på ingen måde dyrkede yoga og aldrig havde hørt om ayurveda, kan jeg genkende nogle af elementerne fra disse praksisser i deres livsstil. For eksempel antages det i følge ayurveda, at fordøjelsesilden (agni) er mest aktiv, når solen står højest på himlen. Og ud fra den betragtning synes det at være mere fornuftigt, at spise hovedmåltidet midt på dagen - nøjagtig som mine bedsteforældre gjorde.

Et andet eksempel har jeg fra restorativ yoga. På én af mine uddannelser læste vi nogle vestlige videnskabelige artikler om, at tyve minutters savasana om dagen har en række positive effekter på krop og sind. Blandt andet tyder noget på, at denne daglige pause kan stabilisere et forhøjet blodtryk, forbedre hjerterytmen, løsne muskelspændinger, forbedre ens søvn og styrke immunforsvaret. Og selvom mine bedsteforældre blundede på sofaen (og ikke en yogamåtte), må det have haft en tilsvarende effekt.

“Personligt finder jeg det både interessant og yderst foruroligende, at søvncafeer og stilhedsretreats er blevet en industri i vores vestlige forbrugskultur.”

På baggrund af disse betragtninger tænker jeg af og til, at begreber som yogisk- eller ayurvedisk livsstil er lidt fjollede. For i bund og grund handler det jo om sund fornuft og opretholdelsen af ens hverdagsbalance. Men måske er narrativet omkring yoga og ayurveda mere eksotisk og dermed mere motiverende for os.

Uanset hvad vi kalder det, synes jeg det er tankevækkende, at magasinet “Tid og Tendenser” peger på, at søvnbaserede universer, stilhed og mental sundhed er nogle af nutidens megatrends. Der hersker næppe tvivl om, at disse tendenser opstår som en modkultur til en periode, hvor vi har opfundet en fortælling om, at vi ikke har tid til at mærke efter.

“Begreberne kan selvfølgelig hjælpe os med at sætte det ind i en forståelsesramme, men jeg tror, at det er vores handlinger, der kan gøre den største forskel i hverdagen.”

Og for at vende tilbage til ayurveda, vil jeg opfordre dig til at begynde at observere dine egne mønstre, inden du begynder at lære en masse svære sanskrit ord. På den måde har du allerede noget at relatere teorien til, når du når dertil.

Et simpelt sted at starte er at registrere, hvordan du påvirkes af vejret. Hvad sker der med dit humør, dit energiniveau, din fordøjelse, din søvn og din appetit, når det regner, når solen skinner og når det blæser? Denne observationsøvelse kan udvides med, at du observerer, hvordan du påvirkes af den mad du spiser og de hverdagssituationer, som du indgår i.

Det er vigtigt at forstå, at der ikke er en perfekt skabelon, som du skal leve op til. Det handler i steder for om, at du lærer dig selv og dine mønstre at kende. Det giver dig nemlig muligheden for at tage ansvar og lave små simple justeringer i din hverdag, som sikrer, at du kan opretholde din egenbalance eller din hverdagsbalance.

Vejrskifte og egenbalance

Måske holder du ligesom mig meget af foråret. Årstiden hvor lyset vender tilbage, hvor naturen springer ud med alle sine elektriske grønne farver, og hvor der nærmest er et løfte om håb, mod og nye begyndelser i luften. Foråret kan dog også byde på ret omskifteligt vejr, hvilket for nogle er en udfordring.

“Ayurveda er en del af yogaen og kan beskrives som en holistisk tilgang til din individuelle sundhed”

Indenfor ayurveda taler man om tre typer eller doshaer; vata, pitta og kapha. Alt levende rummer en unik blanding af disse tre typer, og selvom man er født med en grund-blanding eller en grund-konstitution, kan denne sagtens ændre sig i takt med, at ens omverden (herunder vejret) forandrer sig.

Ayurveda er heldigvis også indrettet sådan, at vi som individer har mulighed for at tage ansvar for- og justere vores daglige praksis (dinacharya), så vi kan opretholde det, der udgør balancen for netop vores system. Det betyder altså, at det ikke er alle der oplever forårsvejrets omskiftelighed som en udfordring.

“Måske er det netop nu, du med fordel kan have mere opmærksomhed på kroppens signaler, så du kan give dig selv det, som du har brug for, for at opretholde din egenbalance”

Hvis du imidlertid oplever, at du har sværere ved at holde fokus og bevare dit overblik, eller at dine led knager og brager mere end normalt, kan det være et tegn på at du er typen, der bliver tricket af ustabilt vejr.

Det kan også være, at du oplever træthed, selvom solen skinner, hvilket ganske enkelt kan skyldes, at din krop bruger flere ressourcer på at omstille sig fysisk og mentalt i perioder med ustabilt vejr, end den gør i perioder med mere stabilt vejr.

“Hvis du har lyst, kan du lade dig inspirere af de egenomsorgs-praksisser, der hjælper mig i overgangen mellem vinter og forår”

• Meditationsteknikker, hvor du fokuserer på rytmen af dit naturlige åndedræt, er med til at træne dit fokus og skabe stabilitet i dit sind.

• Cirkulære bevægelser for håndled, fodled, hofteled, skulderled og rygsøjle kan give dig en fysisk og mental oplevelse af ro og stabilitet.

• Flere pauser og et bevidst fravalg af de aftaler, der ikke er absolut nødvendige, giver dit system ro til at kunne opretholde balancen. Kroppen er designet til at holde dig rask, nogle gange har den bare brug for lidt ekstra arbejdsro.

• Drik lunt vand og spis lune retter, så din krop ikke skal bruge ekstra ressourcer på at opvarme det, som du drikker og spiser i løbet af dagen.

• Mød hver dag med åbenhed og rummelighed. Brok og negativitet kræver mange ressourcer, og når din krop i forvejen arbejder på højtryk for at omstille sig, er der jo ingen grund til at bebyrde den mere end højst nødvendigt.

Hvornår må man blive hjemme?

Jeg husker tydeligt den indre kamp om, hvorvidt jeg var syg nok til at ringe til chefen og sige, at jeg ikke kom på arbejde. Måske fordi mine forældre opdragede mig til, at man skal være virkelig syg, før man bliver hjemme.

Jeg husker derfor også tydeligt den dag én af mine kollegaer ringede og bad mig sige til chefen, at hun troede hun var ved at blive syg, og derfor blev hjemme for at tage en potentiel influenza i opløbet. Der blev talt en del om hende på kontoret den dag.

I dag forstå jeg om nogen, at hun havde fat i den lange ende. Hvis hun var taget på arbejde, ville hendes immunforsvar ikke få ro til at bekæmpe de bakterier, der var på vej til at invadere hendes krop. Det kunne i sidste ende have resulteret i flere sygedag, og hun risikerede desuden at smitte resten af kontorets ansatte.

Indenfor Ayurvedaen, der er en del af den yogiske livsstilspraksis, er der fokus på forebyggelse frem for helbredelse. Og hvert enkelt menneske har et ansvar for at opretholde en form for balance gennem kost, urter, oliemassage, yogastillinger, meditation og generel livsstil. Balance forstås i dette tilfælde ikke som et statisk ideal, men nærmere som en kontinuerlig praksis, hvor man søger at undgå ubalance.

Jeg ved ikke om min daværende kollega vidste noget om ayurveda, men jeg tænker tit på hende, når jeg skruer på de “knapper”, der udgør min egenomsorgspraksis, og som hjælper mig med at undgå ubalancer i mit system.